Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Kunst er jo intet i sig selv. Som ethvert Nydelses-
middel existerer den kun som saadant i Relation til den
Nydende. De Værker eller Præstationer, hvorigennem
Kunstnydelsen opnaas, have selvfølgeligt deres selv-
stændige, objektive Tilværelse; men de blive først Kunst
ved deres Virkninger paa os, ligesom Æterbølgerne først
blive til Lys ved deres Virkning paa vort Øje. Hvilke
de fysiologiske Virkninger ere, hvorved en Genstand
saaledes bliver til Kunst, og hvorledes de komme til-
veje, hvad der altsaa i Virkeligheden er Kunstens første
og fundamentale Betingelse, dermed synes man hidtil
kun at have beskæftiget sig meget lidt; Æstetiken maa
derfor paa sine Hovedpunkter savne en paalidelig Grund-
vold, som det vilde være Tilfældet med Optiken, der-
som man havde forsømt at undersøge det indbyrdes
Forhold mellem Lysbølgerne og vort Synsorgan.
Den foreliggende Afhandling vil altsaa gjøre et
Forsøg paa at drage Kunsten ind paa det fysiologiske
Omraade; det er dog her, den i Virkeligheden hører
hjemme, saa sandt den kun existerer i Kraft af Livs-
ytringer fra vor Side. Paa Æstetiken selv skal jeg vel
vogte mig for at komme ind, den ligger ganske over
min Kompetence. Der skal her kun handles om, hvad
man maa være paa det Rene med, førend der kan blive
Tale om en æstetisk Videnskab, naar denne da skal
være mere end ren Spekulation eller Formalisme.
At dette Forsøg i og for sig er berettiget og før
eller senere maatte gjøres, derom kan der fornuftigvis
ikke rejses nogen Tvivl; at det straks skulde lykkes i
alle sine Enkeltheder, vil Ingen finde rimeligt, jeg i alt
Fald ikke. Det har med Nødvendighed maattet føre ind
paa Drøftelser af overmaade mange psyko-fysiologiske
Detailspørgsmaal; man vil i det Følgende møde Forsøg-