Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

2 Kunst er jo intet i sig selv. Som ethvert Nydelses- middel existerer den kun som saadant i Relation til den Nydende. De Værker eller Præstationer, hvorigennem Kunstnydelsen opnaas, have selvfølgeligt deres selv- stændige, objektive Tilværelse; men de blive først Kunst ved deres Virkninger paa os, ligesom Æterbølgerne først blive til Lys ved deres Virkning paa vort Øje. Hvilke de fysiologiske Virkninger ere, hvorved en Genstand saaledes bliver til Kunst, og hvorledes de komme til- veje, hvad der altsaa i Virkeligheden er Kunstens første og fundamentale Betingelse, dermed synes man hidtil kun at have beskæftiget sig meget lidt; Æstetiken maa derfor paa sine Hovedpunkter savne en paalidelig Grund- vold, som det vilde være Tilfældet med Optiken, der- som man havde forsømt at undersøge det indbyrdes Forhold mellem Lysbølgerne og vort Synsorgan. Den foreliggende Afhandling vil altsaa gjøre et Forsøg paa at drage Kunsten ind paa det fysiologiske Omraade; det er dog her, den i Virkeligheden hører hjemme, saa sandt den kun existerer i Kraft af Livs- ytringer fra vor Side. Paa Æstetiken selv skal jeg vel vogte mig for at komme ind, den ligger ganske over min Kompetence. Der skal her kun handles om, hvad man maa være paa det Rene med, førend der kan blive Tale om en æstetisk Videnskab, naar denne da skal være mere end ren Spekulation eller Formalisme. At dette Forsøg i og for sig er berettiget og før eller senere maatte gjøres, derom kan der fornuftigvis ikke rejses nogen Tvivl; at det straks skulde lykkes i alle sine Enkeltheder, vil Ingen finde rimeligt, jeg i alt Fald ikke. Det har med Nødvendighed maattet føre ind paa Drøftelser af overmaade mange psyko-fysiologiske Detailspørgsmaal; man vil i det Følgende møde Forsøg-