Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

144 Kunsten. helst Farve skulde frembringe en stødende Virkning mod det grønne Græs, hvori den vokser, eller mod en Nabo- blomst — det skulde da være to Haveblomster, der vidstes at være satte ved Siden af hinanden netop for Farvevirkningens Skyld, som i et Tæppebed. Ingen af Himlens mange farvenuancer virke ubehageligt mod hinanden eller mod Havets eller Markens Toner; intet Dyrs Farve skurrer mod de Omgivelser, hvori det færdes. Da jo nu Naturen dog ikke har paalagt sig nogen særlig Begrænsning med Hensyn til de koloristiske Virk- ninger, som den præsenterer for vort Øje, saa savner Paastanden om visse Parvesammenstillingers i og for sig uskønne, stødende, Karakter aabenbart enhver Beret- tigelse; der er ingen Kombination, hvoraf vort Øje umiddelbart faar en pinlig Virkning. Men Forholdet kunde jo muligvis være et andet i Kunsten og er det i Virkeligheden ogsaa i visse Maader; kun maa man heller ikke her tænke sig, at den ene Farvesammenstilling i og for sig, ganske umiddelbart, virker mere til Behag end den anden. Der er heller ikke paa Kunstens Omraade — Damernes Kostumer ind- befattede — nogen Farvesammenstilling, som ikke har havt sin Tid eller sit Sted, hvor den er bleven fundet skøn og har været moderne, — Smagen gennemløber jo i saa Henseende de mest paafaldende Omvekslinger, ofte i meget korte Tidsrum. Hvad der det ene Aar stikker i Øjnene som «Fandens Liberi» bliver maaske i det næste Udtrykket for den fineste Farvesans. Man vil en Tid kun vide af de clouceste og mildeste Sammen- stillinger, de «diskreteste» Overgange, medens Øjet til andre Tider kræver de klareste, endog skrigende Farver og de brutaleste Modsætninger. Det vilde være en simpel Sag at opdynge Exempler fra alle Farvedekorationens