Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
Kunsten.
ved Siden af andre Farver. Dette Forhold kan utvivl-
somt nu og da spille en Rolle ved Valget af de Farver,
man vil stille sammen, men ikke særligt for Nydelses-
virkningens Skyld. Sammenstillingen af Rødt og Grønt
eller af Gult og Blaat har jo aldrig gjort større Lykke
end hvilke som helst andre Farvekombinationer.
Naar det er en ubestridelig Kendsgjerning, at de
Farvevirkninger, der møde vort Øje, behage os i meget
forskellig Grad, tildels endog kunne forekomme os ganske
utaalelige, saa maa Grunden hertil altsaa ikke søges i
selve Kombinationens Art eller Beskaffenhed; i og for
sig «staa» alle Farver lige godt til hinanden; det er vor
Opfattelse, der veksler, saaledes at den samme Kom-
bination, der iaar behager os, maaske ifjor forekom os
afskyelig eller omvendt.
Og hertil kan der jo være mange og gode Grunde,
kun ingen af objektiv, almengyldig Beskaffenhed. Det
kan f. Ex. dreje sig om patriotiske eller dynastiske
Følelser, som naar et helt Folk i bevægede Tider smykker
sig med deres Lands eller deres Fyrstes Farver og be-
gejstres over dem; eller om sociale Fornemmelser, saa-
ledes at f. Ex. nogle Farvesammenstillinger til en Tid
betragtes som simple, og derfor grimme, fordi de ere
karakteristiske for Bønders eller andre gemene Folks
Klæder eller Møbler, indtil det saa en skønne Dag under
de skiftende aandelige Strømninger sker, at de netop af
samme Grund vinde Hjerterne og blive moderne. Men
først og fremmest er det Trangen til Forandring, til
Nyt, der er bestemmende paa dette som paa næsten alle
Kunstens Omraader. Heri maa navnlig Grunden søges til,
at Moden ideligt veksler og vil og maa veksle, hvad Farve-
virkningerne angaar, mere maaske end for anden Kunst-
nydelses Vedkommende, fordi der næppe er nogen anden