Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Dekoration. 149 ningen ved en rytmisk Gruppering af Furerne; man kunde ogsaa i det samme Øjemed opløse dem i en Række Smaafurer eller fordybede Punkter, der atter kunde sammenstilles paa allehaande rytmiske Maader; eller man kunde bryde Furens Retning paa regelmæssig Maade, lade den danne en Zigzag- eller en Bølgelinie, Meanderfigurer o. s. v., o. s. v. Og havde man ende- ligt nogenlunde udtomt, hvad der af vekslende Syns- indtryk kunde præsteres ved disse elementære Midler — en Træpind var jo hele det Apparat, Kunstneren behøvede, og dog var Resultatet, hvad Nydelsesvirk- ningen angaar, utvivlsomt forbausende — saa havde man endnu Farverne at gribe til, hvorved en Uendelighed af nye Motiver og Rytmer kunde bringes tilveje, men, som man ved lidt Opmærksomhed for Virkningens Natur let vil blive klar over, stadigt kun med Skabelsen af en rigere og rigere Afveksling som Formaal. — Forholdet og Fremgangsmaaden blev selvfølgeligt i alt Væsentligt det samme, hvad enten det var sit Husgeraad, sine Klæder, sine Vægge man dekorerede eller vel endog sin egen Hud, naar de Folkestammer, der gik nøgne, tatoverede den for ikke i Brydelighed at staa tilbage for Dem, der smykkede sig med farvebrogede Klæder. *) — Og ud *) De tidligste Forsøg, som man kender paa Frembringelsen af dekorative Farvevirkninger, synes at foreligge i det mærkelige Fund fra Rensdyrsperioden i Grotten ved Maz-d’Azil i Frankrig, der er be- skrevet af Ed. Piette (L’Anthropologie T. VII. 1896, med et Planche- atlas). Det er særdeles interessant at se, hvorledes Datidens sagtens yderst primitive Mennesker have stræbt kunstnerisk at skaffe sig den Nydelse, som vekslende Farveindtryk fonnaaede at yde dem, ved at bemale lyse glatte Stene med Striber og Pletter af en kraftig rød Okker- farve; og hvorledes man vidste at biinge al den Afveksling tilveje, som disse elementære Midler gav Mulighed for, ved at stille Striberne og Pletterne sammen paa allehaande forskellige Maader, ved Stribernes