Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

1^2 Kunsten. deres Indflydelse paa vort emotionelle Nerveapparat og ikke længer ere i Stand til at fremkalde nogen Lyst- følelse, noget Behag. Man maa for enhver Pris have noget Nyt, hvis Nydelsen ved de Former, hvormed man om- giver sig, skal holdes vedlige, en ny «Stil», og man finder saa en Tid lang sin Lyst ved de nye Former, selv om de ere saa tørre og magre som «Empirestilens» — indtil man har set sig mæt og træt paa dem, hvorpaa man maaske, hvis man tilfældigvis ikke har skabende Kraft nok til at finde paa noget ganske Nyt, noget hidtil Uset, søger tilbage til tidligere anvendte, men en Tid lang forglemte og derfor paany virkningsfulde Former: de klassiske, de middelalderlige, Renæssancens o. s. v., eller vel endog til «Bondestilens» — alle ere de for saa vidt lige gode, naar de blot i lige høj Grad føre Af- veksling med sig. Vil man hente et Exempel til Oplysning om hele dette Forhold fra en enkelt Gren af Kunstindustrien, saa egner maaske ingen sig bedre dertil end Keramiken. Dens Frembringelser ere mindre end de fleste andre Industrigrenes bundne af Hensynet til Nytteanvendelsen; den egner sig godt og benyttes jo særdeles meget til Fremstilling af Genstande, der ikke have noget Nytte- formaal, men alene skulle tjene til Øjenslyst. Ogsaa faar den en særlig Interesse derved, at den vel noget nær er den mest universelt udbredte Gren af Kunst- industrien; allerede de tidligste forhistoriske Menneske- slægter stræbte tydeligt nok at skaffe sig en Nydelse ved at give deres Pottemagcrvarer tiltalende Former; og den samme Bestræbelse genfindes hos næsten alle primi- tive Folkeslag, hvis hele Kunstindustri ofte — naar de af gode Grunde ikke kunne lægge Kunstbestræbelser for Dagen ved Forfærdigelsen af deres Klæder — er ind-