Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

154 Kunsten. nu ellers er bestemt til; eller den kan ved sin Form minde om Noget, der af en eller Grund, f. Ex. ved de Ideassociationer, det vækker, virker stødende, hvor man venter sig en Kunstnydelse, som en Ølflaske, et Vandfad eller Brugsgenstande af endnu lavere Rang o. s. v., o. s. v. Alle saadanne Udenomsgrunde til at synes om eller ikke synes om en Form kunne være gyldige og berettigede i de enkelte Tilfælde; men de ere jo af rent tilfældig og tildels personlig Karakter og have selvfølgeligt intet at gjøre med Formindtrykkets almindelige Virkning paa vor Organisme. Det lyder som et forargeligt Kætteri, naar man fremsætter den Paastand, at enhver Vase eller Urne i og for sig er lige smuk, eller, med andre Ord, frem- kalder en lige stor Nydelsesvirkning hos os alene under den Forudsætning, at den Afveksling, hvorpaa Virkningen beror, er lige vel beregnet med Hensyn til Styrke, 1 ids- punktet for dens Indtræden o. s. v. Skulde Formgiv- ningen i den antike græske Keramik «fra den bedste Tid» ikke være skønnere og — uden Hensyn til alle Kunsten uvedkommende Biomstændigheder — behage Øjet mere, end et hvilket som helst andet Lands og en hvilken som helst anden Tids? Efter den Opfattelse, der i Reglen gjøres gældende i Kunsthistorien, maatte man tro det. Men var dette i Virkeligheden Tilfældet, saa maatte jo alle den senere keramiske Kunstindustris Bestræbelser være rettede paa igen at naa op paa Højde med dette ideale Forbillede — og vi vide, hvor ganske andre Opgaver, den har stillet sig. Naar man sætter de ateniensiske og korintiske Pottemagerarbejder over al anden Keramik, hvad Skønhedsvirkningen angaar, saa er det under Indflydelse af den overleverede Tro paa Grækernes Ufejlbarlighed og Uopnaaelighed i kunstneriske