Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

i6 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. her være vor nærmeste Opgave at komme til Klarhed over disse Forhold, og det vil til den Ende være nød- vendigt at lade de forskellige emotionelle Tilstande pas- sere Revue med deres Betydning som Lystfølelse for Øje. At Glæden, eller med andre Ord Fornemmelsen af en almindelig Karudvidning i Forbindelse med en for- højet motorisk Innervation og en dermed følgende Føl- else af større Kraft og Lethed, at denne Affekt er en «Lystfølelse», medfører eller rettere er ensbetydende med en Tilstand af Velvære og Nydelse, det behøver ikke nogen nærmere Paavisning-. Glæden har jo som berørt i den Henseende i den almindelige Bevidsthed en Sær- stilling blandt Sindsbevægelserne og betragtes som den egenlige specielle Lystfølelse eller identificeres endog med Begrebet Lystfølelse. Dette er, psykologisk set, ubegrundet; men selvfølgeligt er den gængse Opfattelse ikke greben ganske ud af Luften; den Iagttagelse, at Glæden altid og under alle Omstændigheder medfører Nydelse, er i og for sig rigtig nok, og at den i saa Hen- seende danner en Modsætning til de andre Sindsbevægelser er iøjnefaldende; hvad der herved kan tænkes at være det Afgjørende vil komme nærmere paa Tale længere nede. Her skal det blot fastslaas, at alle Faktorer, der kunne afstedkomme det Komplex af fysiologiske Fæ- nomener, som udgjør Glædens Ækvivalent, høre ind under vore Nydelsesmidler, i alt Fald saa længe de bevare deres Virkning paa vort Kredsløbssystem og vi ikke trættes ved en alfor længe fortsat Paavirkning af dem (s. senere). — Det nære fysiologiske Slægtskab, der bestaar mellem Glæden og Vreden, gjør det allerede paa Forhaand sand- synligt, at ogsaa denne sidste maa være eller kunne