Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Nydelsesmidlerne i Almindelighed.
ikke under nogen Omstændigheder selv kan føles som
en Nydelse maa forekomme os umiddelbart indlysende.
Dette er jo nu imidlertid, som psykologiske Forklaringer
i Almindelighed, kun en Leg med Ord. Den fysiologiske
Forstaaelse af Skuffelsens Uformuenhed til at bevirke
Nydelsesfølelse maa sandsynligvis søges deri, at den,
som andensteds paapeget, (se om Sindsbevægelser S. 44),
til legemligt Attribut har en Følelse af «Afspænding»,
af Træthed, Slaphed, maaske den eneste legemlige For-
nemmelse, der aldrig vækker nogen Følelse af Behag.
At vore Nydelsestilstande for en stor og væsenlig
Del komme tilveje gennem vore Sindsbevægelser og
Sindsstemninger eller maaske rettere falde sammen med
disse, ere identiske med dem, det tør vel betragtes som
afgjort, og deres Afhængighed af vasomotoriske Rørelser
er for saa vidt fastslaaet. Men et andet Spørgsmaal
bliver det, om en Affekt altid maa betragtes som en
nødvendig Forudsætning for en Nydelse; om intet Andet
kan berede os en Lystfølelse end en emotionel Karinner-
vation. Herpaa vil Enhver selvfølgeligt straks svare, at
en Sindsbevægelse paa ingen Maade er fornøden for at
der skal komme en Nydelse i Stand; den daglige Er-
faring viser, at vi gennem alle vore Sanseorganer kunne
modtage nydelsesfulde Indtryk, uden at disse vække
nogen emotionel Rørelse eller Stemning; hvor stor vor
Nydelse maaske kan være ved et Glas ædel Vin eller
ved Duften af en fin Parfume eller Synet af en farve-
prægtig Dekoration o. dsl., saa sætte disse ling dog
ikke vort Sind i Affekt eller behøve i alt Fald ikke at
gjøre det.
Dette kan nu i visse Maader være sandt nok; vi