Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Nydelsesmidlernes fysiologiske Virkemaade. 45 ved de aandelige Emotioner end ved de legemlige; men i deres Væsen ere de ensartede, ligesom Resultaterne ere det. Og den fundamentale Forskel, der af de Fleste endnu opretholdes mellem Ytringerne af de indre og af de ydre Paavirkninger af de vasomotoriske Celler, er kun et Udslag af den fra Psykologiens spekulative Dage endnu ikke ganske overvundne Sky for uforbeholdent at søge en fysiologisk Forklaring for de psykologiske Pro- cesser eller rettere: for at søge at afløse de psykologiske Begreber med de fysiologiske. De vasomotoriske Fænomener — og dermed Sinds- bevægelserne og dermed atter Nydelserne — kunne altsaa have deres Oprindelse dels fra ydre Indtryk, Pir- ringer af periferiske Nerver, dels fra cerebrale Processer, hvilke rigtignok meget ofte selv ere betingede eller vakte tillive ved ydre Paavirkninger, og som altid have til Forudsætning Tilstande i Hjernen, der forud ere skabte ved ydre Indflydelse og saaledes blive Udgangspunkterne for, hvad vi kalde Erindringer eller Tankeforbindelser el. Ign. Men der er endnu et Aarsagsmoment, der spiller en meget væsenlig Rolle ved den emotionelle Karinnervation og ikke maa overses, da V irkningen af en hel Gruppe af vore Nydelsesmidler kun forstaas, naar det haves i Erindringen. For Istanclkomsten af den omhandlede Karinnervation og særligt for dens Styrke i hvert enkelt Tilfælde, altsaa for den Sindsbevægelse, der skal komme tilveje ved et givet Indtryk, er selvfølgeligt de paagældende Cellers Tilstand, særligt deres større eller mindre Excitabilitet, af den mest afgjørende Betydning; og denne Excitabilitet kan frembyde de største Forskelligheder ikke alene hos de forskellige Mennesker, men ogsaa hos et og samme Menneske under vekslende Omstændigheder. Det staar