Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Nydelsesvirkninger gennem Blodet. 59 vel Individernes som Folkenes. Sanserne blive finere ved Øvelse, Virkningerne af de forskellige Sanseindtryk stærkere. Det er bekendt, i hvor høj Grad Hørelsen og Følelsen kunne skærpes hos de Blinde, hvor meget det kan lykkes at udvikle sin Smagssans ved ihærdig Øvelse o. s. fremd. Paa samme Maade skærpes Op- fattelsen af Sanseindtrykkene hos de Samfund eller Sam- fundslag i deres Helhed, der stadigt have Lejlighed til at paavirkes ved den kunstneriske Anvendelse af Toner og Farver eller ved Smagens og Lugtens Nydelsesmidler. At kunne opfatte fine Forskelle er et af «Dannelsens» væsenligste Resultater. Det bliver paa denne Maade sandsynligt — og bekræftes utvivlsomt ogsaa af den historiske Erfaring —■ at Slægterne under den fremad- skridende Dannelse anvende deres sensoriske Nydelses- midler i stedse mindre intens Form, glæde sig ved blidere Farver, mildere Lyd, svagere Duft, ligesom ogsaa at de dannede, mere forfinede Samfundsklasser kunne opnaa Nydelsesvirkningerne ved mindre energiske Appeller til deres Sanseorganer end de Klasser, der ikke have havt Lejlighed til at udvikle deres Modtagelighed. — Den anden Hovedklasse af Nydelsesmidler vil altsaa, i Henhold til det ovenfor Udviklede, omfatte dem, der gennem Blodet paavirke det vasomotoriske Centrum og modificere dets Excitabilitet. Medens det i den nys omtalte Klasse drejede sig om Potenser, der fra den omgivende Verden indvirkede paa Legemets Overflade og satte de her endende sensitive Nerver i Aktivitet, faa vi her at gjøre med Stoffer, der optages i Legemet, hyppigst gennem Fordøjelseskanalen, men dog nu og da ogsaa ad andre Veje, derpaa opsuges af Blodet og