Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

66 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. bringelse af nydelsesfulde Affekter ad Sympatiens Vej, d. v. s. ved Benyttelse af de emotionelle Fænomeners overordenligt store Smitsomhed. Uden at være paa det Rene med Afvekslingens og Sympatiens Betydning i Nydelsens Fysiologi, vil der her være meget, man ikke forstaar, men navnlig vil man ikke kunne komme til Klarhed over Kunstnydelsens egenlige Natur; i dem er Kunstens Opgave helt indesluttet. Afvekslingen. Enhver Nydelse har sin naturlige Afslutning; man bliver tilsidst, før eller senere, afstumpet mod den, eller hvis ikke, da træt ved den, ked af den. Det er derfor et vist og følgeværdigt Bud, at man «skal holde op, mens Legen er god». Ethvert Nydelsesmiddel taber efter nogen Tids Anvendelse sin Kraft — foreløbigt — eller bliver til Plage, foraarsager Ubehag1). Har man en Tid lang siddet med Velbehag ved den varme Kamin eller bagt sig i Solskinnet, saa gribes man af en uvil- kaarlig Trang til at føle den kolde Blæst i sit Ansigt eller til et Bad i den friske Strand — men kun for inden lang Tid atter at søge de lune Omgivelser. Ingen Spise eller Drikke tiltaler Ganen længe ad Gangen; selv under de tarveligste Vilkaar søger Husmoderen at give Maden en vis Afveksling, for at den ensformige Smag ikke alfor hurtigt skal dræbe Appetiten. Hvor snart et ens- formigt Farveindtryk taber Evnen til at fremkalde en *) «La continuité dégoute en tout. Le froid est agréable pour se chauffer». Pascal'. Pensées. Art. VI 49.