Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

224 J. A. Fridericia. ogsaa foruden 223 Borgere c. 220 Mand, dels fattige, dels Haandværksfolk, som vare udmønstrede af Lens- manden Johan Taube, o: stod i kongelig Tjeneste1). Man fejler næppe meget ved at anslaa Kjøbenhavn til ved det 17. Aarhundredes Begyndelse at have været en 5—6 Gange saa stor som Helsingør, der atter hørte til de 6 største Kjøbstæder2). Den første Snes Aar af Aarhundredet var uden Tvivl en opadgaaende Periode for Byen. Borgemestre og Raad udtalte 1622, at Søhandelen og Kjøbmands- trafiken daglig- voxede og tiltog3); det følgende Aar fik Hertug Christian af Anhalt det Indtryk af Kjøbenhavn, at det var en stor og smuk Handels- og Søstad, ikke meget mindre end Hamborg4). Befolkningens Tilvæxt kan skjønnes ved talrige Nybygninger i den gamle Del af Staden5), vod Opførelsen af Skipperboderne i den tidligere kongelige Urtehave ved Bremerholm6) og endelig- ved den forøgede Bebyggelse af Forstæderne, i hvilke der 1622 opgives at bo 163 Familier udenfor Nørreport og 110 Familier udenfor Vesterport7); hertil komme de udenfor Østerport, der snart skabte et helt nyt Kvarter, St. Annæ. Det forbavser derfor ikke, at vi den første Gang, vi efter 1600 møde en Opgivelse paa de skatte- *) Nyt hist. Tidsskr. I, 199. Aarsberetn. fra Geheimearch. III, Till. S. 69. 2) Malmø, Helsingør, Aalborg, Ribe, Aarhus og Odense. 3) Kjøbenh. Dipl. II, 677. 4) Krause, Tagebuch Herzogs Christian d. jüngeren v. Anhall. S. 97. 5) Jvfr. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. IV. 408 ff. *) Anf. Skr. IV, 96 f. Lind, Kong Christian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 329. 7) Anf. Skr. IV, 386 f. Kjøbenh. Dipl. I, 630.