Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 231 Fødsler sig allerede uheldig i normale Aar, forværredes naturligvis Forholdet ved de hyppig tilbagevendende for- færdelige Pestsygdomme og andre Epidemier. Det viser sig allerede i Epidemiaaret 1G521) og endnu værre 1654, tydning for de besiddende Klasser; Rubin (S. 529 f.) har dog for Tiden efter 1660 henpeget derpaa. Sandsynligheden taler imidlertid for, at Kjøbenhavn i denne Henseende ogsaa tidligere har været underkastet lignende Vilkaar som de andre Stæder og allsaa i meget væsentlig Grad er blevet rekrutteret ved Ind- vandring (se Hist. Tidsskr. 6. R., II. 215 f.Y, ja maaske endog snarere som Landets Midtpunkt har draget endnu flere til sig. Af de 14 Lavsoldermænd, som underskrev den vigtige Ansøgning til Kongen af 30. Okt. 1658 om, at Staden maatte blive en fri Rigsstad, vare 7 Tyskere eller Hollændere (Kbh. Dipl. I, 701). Et Blik paa Holmens Ligbog, der er bevaret fra 1653 og i hvilken der for en stor Del af de begravede er angivet deres Fødested, viser ogsaa overordentlig mange i Hovedstaden ikke fødte, men Sognet rummede ganske vist Elementer (Baadsmænd og lign.), der særlig rekrutteredes fra Provinserne og Norge. For Læredrengenes Vedkommende have vi et udmærket Vidnes- byrd om, hvor ringe et Kontingent Byen selv synes at have stillet til denne ganske vist meget bevægelige Klasse. „Smedenes Drengebog“, i hvilken bleve indførte alle de paa Lavsforsam- lingerne ind- og udskrevne Læredrenge, og som er bevaret fra 1635—49 (Kgl. Bibi.. Ny kgl. Saml., 4., 692 i), viser, at der i de Aar indskreves ialt 115; heraf vare kun 7 fra Kjøbenhavn; Resten fordeler sig med Halvdelen fra Jylland (54), 9 fra Tysk- land, 2 fra Sverig, 2 fra Norge, Resten fra andre danske Lands- dele med Undtagelse af 12, hvis Fødested ikke angives. Mærkes kan ogsaa det tyske Sprog i den „Gompagnibuch“, som Kjøh- og Kræmmersvende affattede 1658 (Afskr. i Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., Fol., 643 c; jvfr. Nyt hist. Tidsskr. V, 275). Om danske Guldsmedelærlinge se derimod Nyrop, Medd. om dansk Guld- smedekunst S. 504. ’) Ligeledes 1656, hvor der i den varme Aarstid grasserede en ondartet Koppesygdom, og hvor der døbtes 986, men begravedes 1322 (Danske Saml. 2. R., IL 80 f. Mansa, Folkesygdommenes Hist. S. 411). „De Fattiges Jord“, som omtales i Listen for 1656, laa vistnok ikke, som jeg har ment paa det anf. St. i Danske Saml., udenfor Vesterport, men ved den ny Kirke. Runde Kirkegaard benyttedes af Holmens Sogn.