Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 233 eller hvor mange der havde søgt Tilflugt udenfor Byen, vi kunne desuden formode, at den regelmæssige Indvan- drings Afbrydelse har betydet mere end den Forøgelse af Befolkningen, som er fremkommen ved Flytning inden Belejringens Begyndelse fra de af Svenskerne med Ind- kvartering hjemsøgte Provinser til Hovedstaden2), vi kunne endelig antage, at Dødeligheden maa have været stor2), men vi kunne ikke med Sikkerhed s]aa noget fast om disse Faktorers Rækkevidde. Paa den anden Side er det imidlertid netop de extraordinære Forhold, som vi kunne takke for Tilstedeværelsen af det gode Materiale, og det har sin særlige Interesse at kjende Kjøbenhavns Tilstand netop i disse saa vigtige Aar. De tre Hovedkilder ere et Mandtal over Husstandene i Kjøbenhavn fra Slutningen af 1659, et Hovedskat- register over hele den under Magistraten skattepligtige Del al Befolkningen fra Nov. 1660 og Grundtaxten fra 1661. Det førstnævnte Mandtal har til Titel: „Mandtal paa alle Kjøbenhavns Indvaanere, Adel og Uadel, gejstlige og verdslige, Borgere og kongelige Tjenere, rige og fattige, ingen undtagen uden de, som ere boende udi KgL Maj.’s Skipperboder og i de Ny Boder ved Østerport, saa som Tømmer til Palisader, fraraadedes en saadan Nedrivning, fordi den vilde gjøre de fattige Beboere husvilde, „eftersom Forstaden er ruineret og er faa eller ingen Huse at bekomme for Leje, men mest dobbelt besatte af fattige Folk“ (Kbh. Dipl. V, 519). ') At der i alt Fald, saa. længe Belejringen stod paa, fandtes saa- danne fordrevne, fremgaar bl. a. af en senere i anden Forbindelse omtalt Fortegnelse over Professorernes Husstande fra Septbr. 1658 (Univ. Ark., Pakke Nr. 202 b). 2) Efter Holmens Sogns Ligbog begravedes alene paa dette Sogns forskjellige Kirkegaarde 1658: 950 og 1659: 1037.