Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 235 „Eftersom det er for godt anset, at en Hovedskat skal udgives af alle og enhver her i Staden, være sig1) Borge- mestre og Raad, Kjøbmænd, Kræmmere, Bryggere, Bagere og Slagtere, som ved Middel og Formue ere og af Borge- mestre og Raad og de 32 Borgere eragtes at kunne det taale, nemlig hver Mandsperson 4 Rdl., deres Hustru enhver 4 Rdl., hver deres Børn 1 Rdl., og de, som ringere Formue have, saa som de vorde sat for, en Enke, som Formue har, 4 Rdl., hver deres Børn 1 Rdl., men de, som ringe Formue have, saa som de laxeres, hver Kjøb- og Kræmmersvend, som tjener for Løn, 2 Rdl., fremmede, som her i Staden ligge og handle, hver 4 Rdl., hver Tjenestedreng og Tjenestekvindfolk eller Pige 1 Ort, Bryggeres, Bageres og andre deres Svende hver 1 Rdl.“ Det har været nødvendigt at hidsætte dette Stykke af Brevet paa Grund af dets Uklarhed og paa Grund af den Fortolkning, som denne Uklarhed har givet J. Grundtvig Anledning til. Han citerer nemlig Brevet, som det gik ud paa, at Skatten skulde svares „af alle, som ved Middel eller Formue ere og af Borgemestre og Raad og de 32 Borgere eragtes at det kan taale“2). Efter denne Op- fattelse skulde hele den ubemidlede Klasse være udelukket fra at svare Skatten, og i saa Fald vilde Skatteregistrets Værdi kun blive meget ringe. Denne Fortolkning er dog sikkert urigtig. Udtrykket „som ved Middel og Formue ere“ er nøje knyttet til „Borgemestre og Raad, Kjøbmænd, Kræmmere, Bryggere, Bagere og Slagtere“; det er kun brugt om dem, for hvem den højeste Taxt fastsattes af ’) Det sidste Ord mangler i Aftrykket. 2) Medd. fra Rentekammerarch. 1877 S. 136. Historisk Tidsskrift. 6. R. II. 16