Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

238 J. A. Fridericia. Lejekjældere udsondrede sig indenfor Huset som en sær- skilt Bolig (i alt Fald en stor Del af dem findes ogsaa særskilt angivne i Grundtaxten); hvem der ellers boede „til Huse“, svarede nærmest til vore Logerende, i Reglen enkeltstillede Personer eller Familier, der paa Grund af Slægtskab eller andre tilfældige Grunde paa en vis Maade havde opgivet deres lokale Selvstændighed. Selvfølgelig ejede derfor ikke enhver Familiefader sit Hus; en stor Del Gaarde og Huse beboedes af andre end Ejeren, og hertil kom, at der til en Mængde Gaarde og Huse hørte Vaaninger, som vare opførte paa deres Grund og vare udlejede til ubemidlede Familier. Et Antal af disse Vaa- ninger vare Boder; her er den Vanskelighed, at en Del af disse kun have været smaa Butiker uden Beboelse, medens andre have været beboede. Alt i alt have vi dog i Antallet af Gaarde, Huse, Vaaninger og Boder, saaledes som de findes opgivne i Grundtaxten, et nogenlunde paalideligt Grundlag for en Beregning af Familiernes Antal. Til disse Hovedkilder knytte sig imidlertid endnu andre, saaledes visse Opgivelser for Christianshavn, hvilken By ikke er medtaget i Hovedkilderne, en Op- gjørelse over Garnisonen fra Efteraaret 1660, Lister over Antallet af vaabenføre Karle fra Begyndelsen af 1659, en Fortegnelse over Husstandene hos Professorer og andre, der hørte Universitetet til, fra 1658 m.m. Vi ville nu først se at komme til Klarhed over Hus- standenes Antal og dernæst over deres Deling i de 4 muligt er det ogsaa, at en Del af Forstadsboderne paa lignende Maade have været byggede til 2 Familier (Nielsen, Kbhvns. Hist. IV, 387).