Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

240 J. A. Fridericia. Naar man. hvad alle vel paa Forhaand ville være enige om, opgiver Kravet paa fuldkommen Nøjagtighed og fuldkommen Overensstemmelse mellem de forskjellige Opgivelser, tør man vistnok sige, at der ikke er noget i de anførte Tal, som vækker kritisk Tvivl af den Natur, at Tilliden helt kuldkastes. Forskjellen mellem Grund- taxtens Opgivelse af Boliger og Indkvarteringslisternes af Husstandene er kim meget ringe, ganske ubetydelig i de 5 Kvarterer (Øster, Strand, Snarens, Nørre og Frimands), noget større i de 3 (Vester, Klædebo og Kjøbmager), kun betydelig i det under Nybygning værende St. Annæ, for hvilket Forskjellen let kan forklares ved det mellemlig- gende Aar. Imellem Antallet paa Indkvarteringslisternes og Hovedskatregistrets borgerlige Husstande er Forskjellen ganske vist noget større, inen falder, som allerede ovenfor antydet, overvejende paa Nørre- og Kjøbmagerkvarter. som begge og i Særdeleshed det sidste rummede en overordentlig stor Fattigbefolkning, der til Dels kan an- tages at have været fritagen for llovedskattenl). Tallet paa de adelige Husstande falder næsten aldeles sammen med det paa adelige Gaarde fra 16452). Hvad angaar Husstande tilhørende Universitetet og Gejstligheden, kunne de 65 Familier sammenlignes med en Liste fra Septbr. 1658 over de under Universitetet sorterende; denne viser 58. Tallet 65 er derfor maaske lidt lavt. En Sammenligning mellem Hovedskatregistret fra 1645 og Opgivelserne fra 1660—61 viser for alle Hus- standene tagne under et en temmelig betydelig Nedgang, men en saadan Nedgang i Befolkningens Størrelse bc- *) I Kjøbmagerkvarter betegnes over Halvdelen, nemlig 327 af (530, som fattige i Indkvarteringslisterne. 2) Se ovfr. S. 226 Anm. 3.