Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 245 hyggelighed, der gjør et paalideligt Indtryk, de Dødes Alder. For at borteliminere saa vidt muligt Indflydelsen af Indvandringen holde vi os til dem, der er døde under J Aar, og sammenstille dem med Daabslisterne: Døbte. Døde (med dødfødte). Procenttal af det foregaaende Aars fødte. 1653 162 1654 106 c. 65 1654 193 1655 57 - 30 1655 210 1656. . 93 - 44 1656 216 1657 95 - 44 1657 208 1658 72 - 34 1658 165 1659 82 - 49 Holde vi os for Dødsfaldenes Vedkommende blot til Femaaret 1655—59 og bortse fra Pestaaret 1654, viser der sig altsaa en Dødelighed af c. 40 p. C. for Børn under 1 Aar i Forhold til det foregaaende Aars Fødsler1). Derimod fødtes i Femaaret 1880—84 i Kjøbenhavn 47683 levende Børn, og i samme Tid døde der af Børn under 1 Aar (inclusive dødfødte) 11849 o: 25 p. C.2). I et Sogn, der ganske sikkert har indeholdt en stor Fattig- befolkning (særlig af Baadsmænd), har der altsaa alle- rede i normale Aar været en meget stor Børnedødelig- hed, og denne er tiltaget voldsomt i Pestaar. Et for- holdsvist ringe Børnetal, selv med en stor Produktion, ') Østeuropæiske Byer vise endnu den Dag idag en Børnedøde- lighed, der ikke staar meget tilbage herfor. 2) Statistiske Oplysninger om Staden Kjøbenhavn III, 22—25.