Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 253 alle Skatter, naar de ikke drev borgerlig Næring, og stod i det hele ikke under Byens Øvrighed. Antallet af saadanne, der vare i Kongens Tjeneste, beløb sig til ikke mindre end c. 40 p. C. af den hele Familiemængde. Hertil kom saa Garnisonen med c. 10 p. C. af den hele Be- folkning. Næsten Halvdelen af Befolkningen hørte saa- ledes ikke til den egentlige Borgerstand. Det er let at forstaa, hvor mange Stridigheder der kunde opstaa ved dette Forhold, hvor ofte der kunde rejses Tvivl, om de kongelige Betjente drev borgerlig Næring eller ikke1)- Men endnu vigtigere er det at se hen til, hvilken For- ringelse af borgerlig Kraft for Byen der laa i denne Be- folkningens Halvering. De kongelige Betjente og Garni- sonen udgjorde en Stat i Staten, eller rettere de repræsen- terede Kongedømmet overfor den borgerlige Kommune. Den Svaghed, som Hovedstaden viste overfor Enevældens pludselige Indførelse, dens Fald fra en Stad, der krævede en stændersk Forfatning, til en Stad, der bukkede Ho- vedet for den absolute Konge, faar sin delvise Forklaring ikke alene ved Byens Lidenhed, men i Særdeles- hed ved, at den virkelige Borgerstand var endnu ringere i Tal, end Folkemængden kunde give Anledning til at tro. Idet vi saaledes ere naaede til nogenlunde at be- stemme Kjøbenhavns Folkemængde 1660 og dens Hoved- elementer, kunne vi gaa et Skridt videre og komme til Kundskab om den største Del af Befolkningens Erhvervs- .’) Jvfr. Kbhvns Diplom. I, 584. 641 ff. 658. V, 62 ff. Med Hensyn til det samme Forhold i de fleste Kjøbstæder henvises til dis- ses Klager af 1646 (Erslev, Aktstykker til Rigsraadets Hist. III, 240) og 1656 (Sjæll. Indlæg). 17*