Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

252 J. A. Fridericia. staden medvirkede til en ny Forfatnings Indførelse, har Kjøbenhavns Folkemængde været c.25000 Men- nesker, og Staden altsaa været kjendelig mindre end Stæder som Aarhus og Odense nu til Dags 9. Men den havde dengang vistnok ogsaa i en halv Snes Aar været i nogen Tilbagegang. Folkemængden var vel større end 1627, men ringere end 1645, omkring hvilket Aar Kjø- benhavn sandsynligvis havde naaet sit højeste Punkt før den nye Udvikling, der begyndte med Enevælden. Hvad vi hidtil have faaet frem, giver imidlertid ikke alene et Resultat angaaende Byens Størrelse, men viser ogsaa hen til et andet Forhold af ikke ringe In- teresse. Vi sigte til den overordentlig store Del af Be- folkningen, der i Egenskab af at være i Kongens Tje- neste eller som hørende til Garnisonen udsondrede sig fra deres Bysfæller. Veel den første Klasse forstaas naturligvis ikke alene egentlige Hoffolk eller Embeds- mænd i Kancellierne, ved Hæren og Flaaden, ved Tøj- huset eller Holmen, paa Slottene eller lign., men tillige en stor Mængde Haandværkere, baade rige og fattige, der stode i Kongens Tjeneste, lige fra Snedkere og Bagere ned til Tømmersvende og Hjulmænd; den største Del udgjordes dog af Bøsseskytter og Baadsmænd, hvilke sidste boede i Mængde spredte om i Byen foruden i do for dem forbeholdte Kvarterer. De vare fritagne for *) Hvilken meget betydelig Tilvæxt dette Folketal var Gjenstand for endnu i Tredserne, skal jeg blot minde om for Fuldstæn- dighed» Skyld. Medens Daabstallet for 1659—61, som nævnt, var 843, var det for de følgende Treaar i Tredserne: 940 i 1662—64, 1083 i 1665—67 og 1194 i 1668—70. Det er paa Basis af disse Tal, at Rubin angiver Folketallet i Tredserne til godt og vel 30000 (30576) (S. 527), og der er saaledes ingen virkelig Uoverensstemmelse mellem hans og mit Resultat.