Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

260 J. A. Fridericia. Hvad angaar de 372, hvis Erhverv ikke har kunnet be- stemmes, har en stor Del af dem sikkert været Kjøb- mænd, deres Virksomhed har været saa bekjendt, at Navnet har været nok; en anden Del har sikkert for- øget Arbejdsmændenes, Kalkslagernes og lignende Fattig- folks Tal. Ved adskillige af Enkerne er der tilføjet den afdøde Mands Virksomhed; en Opgjørelse heraf er dog ikke medtaget, da man kim for de færreste kan vide, at de have fortsat Mandens Bedrift. Der er saaledes Mangler ved Listerne, men disse Mangler forhindre dog ikke, at man kan gjøre nogle Iagttagelser ved Hjælp af dem. Vi se saaledes en ikke ringe Arbejdsdeling, f. Ex. i de forskjellige Klasser Smede, vi bemærke Rester af en forsvindende Skik i de 3 Bad- stuemænd1), vi øjne Tidens Hang til Luxus med Hen- syn til Smykker og Pynt i de ikke faa Possementmagere og Guldsmede, og vi blive Vidner ti] nye Moders Frem- væxt ved at træffe en Parykmager, en Tobaksspinder2) og de talrige Kokke, hvorimellem der endog er en, der kalder sig fransk. Hvad Hovedgruppernes gjensidige Fordeling angaar, er det særlig af Interesse at se, hvor stor en Plads, omtrent Vs af alle Familierne, den Del indtog, som paa en eller anden Maade var knyttet til Søen og Søvæsenet; Nyboder ydede her sit store Kon- tingent. Efter dem kom Haandværkerne og saa do Handlende. Der er imidlertid en Hovedejendominelighed ved Datidens sociale Ordning, sammenlignet med Nutidens, ') Jvfr. Nielsen, Kbhvns Hist. IV, 366. 2) Jvfr. om disse Virksomheders senere Udvikling auf. Skr. V, 171. 183.