Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 261 som stærkt træder frem ved de omtalte Lister. Det er den overordentlig ringe Rolle, som Haandværkssvendene spille mellem de selvstændige Familier. Vi finde kun 84 Svende opførte mellem disse, heraf er igjen det al- deles overvejende Tal (64) Mur- og Tømmersvende. Denne Kjendsgjerning er ganske vist ikke ny1), men dog ikke tidligere illustreret saa tydelig. Resten af Haand- værkssvendene var ugifte, boende hos deres Mester. For do borgerlige Husstandes Vedkommende gjenfinde vi dem nu i Hovedskatregistret, og her møder ogsaa den anden for øvrigt ligeledes tidligere i sine Grundtræk kjendte Ejendommelighed, hver Haandværkers overor- dentlig ringe Bedrift2). En eneste Mester, en Skræder, har 4 Svende i sin Tjeneste, 5, nemlig 2 Smede, 1 Sko- mager, 1 Væver og 1 Skorstensfejer, har hver 3, Resten liar kun 2 dier, og det for de flestes Vedkommende, kun I. Endnu er der kun et Punkt, som vi ville betragte, nemlig Formuesforholdene. Den følgende Tabel giver i sin første Rubrik den samlede Hovedskats Beløb fordelt efter Kvartererne, og i sin anden Rubrik Antallet af de højstbeskattede, det vil sige dem, der svarede ’) Se om Mur- og Tømmersvertdenes særlig selvstændige Stilling Nyrop, Kjøbenhavns Tømmerlav S. 12. Nyrop, Om Forholdet mellem Mestere og Svende i Lavstiden S. 12. 2) Jvfr. Nyrop, Kjøbenhavns Tømmerlav S. 57. 66 f. 75. Nyrop. Medd. om dansk Guldsmedekunst S. 51. Nyrop. Om Forholdet mellem Mestere og Svende i Lavstiden S. 10 f. — Det kan be- mærkes, at Indkvarteringslisterne og Hovedskatregistret ingen \ ink give med Hensyn til Haand værkernes Deling i dem, som hørte til Lavene, og dem, der ikke hørte dertil. I Modsætning dertil skjelner Kalundborgs Hovedskatregister mellem „Haand- værksfolk“ og „andre fattige gemene Borgere“, til hvilken sid- ste Klasse adskillige Haandværkere regnes.