Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17.Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660

220 J. A. Fridericia. gjennem Skattelister, Borgerskabslister, Indkvartorings- legistre, Mønstringsruller eller lign. Kilder, er hævet over enhvei Ivivl. Man kan være rolig for, at der mangier langt flere Indbyggere i de Rubriker, hvor de skulde findes efter de ovenfor nævnte Opførelsers Bestemmelse, end der mangler døbte Børn i Kirkebøgerne. En tysk Forfatter, der for sit Fædrelands Vedkommende har gjoi t Methoderne for Undersøgelsen af Bybefolkningens Størrelse ved Overgangen fra Middelalderen til den ny- ere Tid til Gjenstand for en omfattende theoretisk Un- dersøgelse, har ogsaa i Kirkebøgerne set, det fortrinligste Grundlag for enhver videnskabelig Befolkningsstatistik, der angaar hint Tidsrum; han har indtrængende op- foidret Lokalhistorikerne til at vende deres Opmærksom- hed mod dette Omraade1), en Opfordring, som ogsaa herhjemme vilde være paa sin Plads. Man glemmer hos os for ofte de samlede Bidrag til Befolkningens Størrelse, Fordeling og Livsvilkaar, der kunne uddrages af Kirkebøgerne, over de spredte personalhistoriske Op- lysninger, der findes i dem. Imidlertid er det klart — og naturligvis har Rubin heller ikke været blind derfor —, at den Bygning, som kan opføres paa Kirkebøgernes Daabslister, ikke er fuldt saa sikker som selve Grundlaget. For at udfinde Be- folkningens Størrelse maa man nemlig igjennem Bereg- ninger og Slutninger indskyde to i og for sig ubekjendte Tal. Det ene Tal er det, hvormed Antallet af de døbte skal forøges for at naa til Antallet af de fødte, nemlig- Tallet paa de dødfødte og paa dem, der ere døde før ’) Jastrow, Die Volkszahl deutscher Städte zu Ende des Mittelalters und zu Beginn der Neuzeit, Berlin 1886, S. 160. 173 f.