Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

125 Vi flulle derefter gaae over til Hr. H. T.'s Forslag til de andre i RegjeringsUdkastet ommeldte Afgifter, nemlig Udførselstolden, Transittolden, Pakhuusleien og Skibsafgiften. Da Hr. H. T. er i fuldkommen Overensstemmelse med RegjeringsUdkastet med Hensyn til Ophævelsen af Udførsels- tolden (Tidsskriftet Pag. 91), og da vi i saa Henseende ere enige ntcb ham, behove vi ikke at udtale os videre i den Anledning. Med Hensyn til Transittolden, der ifølge Regjerings- Udkastet flal svares af alle Varer, som Under deres Forsel fra og til fremmed eller toldfrit Sted passere Toldterritoriet, eller son: fra Transit- eller Creditoplag Udfores til fremmed eller toldfrit Sted, med mindre de ifølge Udkastets § 47 Udtrykkelig ere fritagne for denne Told, der i § 44 er fastsat til 16 ß pr. 500 Pd. BrUtto, yttrer Hr. H. T. sig paa følgende Maade, (Tidsskriftet Pag. 91). „Vi kunne ingenlunde tilraade dens Bibeholdelse, da den i Forhold til den Indtægt, som den giver, (112,000 Rd. aarlig) lægger altfor tunge Baand paa Gjennemforselshandelen, ligesom Opretholdelsen af denne Afgift vilde staae i Modstrid med Len Frigivelse af Indførselstold, som vi foreslaae for Varer, der ere transittoldpligtige efter Udkastet." Rigsraadsudvalget har derimod Udtalt sig saaledes: „Hvad Transittolden angaaer, da kan Udvalget kun Udtale, at det er eit Afgift, som aldeles ikke passer for Niltiden, idet den staaer i Strid saavel med Principet for den fri Omsætning, som med de hmtige Communicationsmidler, hvorfor dm ogsaa næsten overalt allerede er afskaffet. Naar Udvalget imidlertid indskrænker sig til at henlede Regjeringens Opmærksomhed paa det hoist Dnskelige i, at den snarest ophæves, saa er det kun, fordi det maa ansees tilraadeligt samtidigt