Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

8 Opmærksomhed, at Hr. Godsejer A. Hage i det Mindste ikke beklagede, at Nedlæggelsen af vore Sukkerrassinaderier kunde blive en umiddelbar Folge af den af ham og hans Tilhængere foreslaaede Forandring i Tolden paa raffinerede Sukkere. Ligesom Selvmodsigelse i det Hele cre Fnhandelsmcendenes svage Side, saaledes have de rigtignok ved Siden as disse deres egne Munger ogsaa i den senere Tid udtalt sig derhen, at „man endnu ikke h ar sect Beskyttelsen gavne og Frihandelen skade JndUstrien". Saaledes er det — sige de — „efter al Erfaring". Spørger man dem, hvorfra de have indhentet denne Erfaring, pege de atter og atter paa England og onfle saare gjerne ogsaa at tage Frank- rige til Indtægt. „Rigeligt Arbeide og forøget Indtægt har Frihandelen forffaffet England", sige de. — Her er, som vi ofte have paavist med Uimodsigelige Kjendsgjerninger, i Hovedsagen en Forvexling af Aarsag og Virkning. — Det er det store Op- sving, England tog under Beskyttelsen, der har flabt Frihandelen, og ingenlunde omvendt, stjondt det billigviis ikke flat nægtes, at, efterat den mægtige Udvikling har flabt Fri- handelen, har denne igjen været en af Aarsagerne til den stadig tiltagende Udvikling af alle gode Kræfter. — Selv om derfor denne deres Paastand om Frihandelens overordentligt gavnlige Folger i Storbritannien var aldeles rigtig, vilde der dog fra dette enestaaende Exempel ikke kunde drages den Slutning, at Frihandelen vilde i Danmark drage de samme eller blot tilncermelsesviis lignende Folger efter sig. — Hvor Aarsagen mangler, kommer ikke Virkningen; Aarsagen var i England en stedfunden, alle andle Lande overgaaendc Udvik- ling af det indUstrielle og merkantile Liv, men saadant sindes jo ikke her. — Man har paabcrabt Frankrig, dog vist ikke for at forlange at Danmark skal folge Frankrigs Exempel. — Thi • vel har Frankrig nedsat Beskyttelsestolden, men dette