Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

11 stab Udrustet Taler havde besluttet at afhandle Sporgsmaalet om Værditold. Dernæst havde Frihandelsforeningens Tarifudkast deri fulgt -et af Grosserersocietetet foreslaaede, at det lagde for* hoiet Told paa flere Artikler, der for Menigmand ere blcvne Nodvendighedsartikler. — (Taleren udviklede dette noiere, men vi skulle ikke her gjengive hans Fremstilling, da den vil sindes i en særegen Artikel i delte Heste). Endelig kunde Taleren ikke undlade at henlede Forsam« lingens Opmærksomhed paa den gemytlige Nonchalance og den naive og elskværdige Eftergivenhed, hvormed Frihandels- foreningen i et as de vigtigste Hovedpunkter havde forladt Grosserersocietetets Standpunkt og, vigende for den almin- delige Stemning, havde valgt sig et andet. — Grosserer- societetet havde foreflaaet en Fordobling af Breendeviinsacci- sen. — Dersom nu Brcendeviinsforbruget desuagtet holdt sig paa samme Standpunkt, vilde dette være en Forøgelse i Af- giften af omtrent 1,700,000 9M, som skulde udredes af den Brcrndeviin nydende Deel- as Befolkningen, hvortil, som Alle vide, Menigmand fortrinsviis horer, og paa Grund af sit legemlige — og tildeels meget anstccengende —. Arbeide maa hore. — Da der nu herimod indvendtes, deel s at en saa- dan Forhoielje af Afgiften neppe kunde blive uden Indflydelse paa Forbruget, og deels at Størstedelen af disse 1,700,000 Rdl. vilde falde Menigmand til Byrde, sagde Frihandels- foreningen: „Lad gaa, vi slaa 850,000 Rdl. as". — Det er paa den ene Side en meget pæn Venlighed, men paa den anden er det en Dristighed i Behandling af statsocconomifle Sporgsmaal, som længe skal soge fin Lige, og en ikke ringe Letsindighed ligeovetfor Befolkningen — saaledes at kaste en aarlig Afgift as 850,000 Ndl. snart herhen, snart derhen, snart paa den ene Borgerklasse, snart paa den anden; Alt eftersom Vinden blæser. Inden han endte sit Foredrag maatte Taleren henlede