Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

23 rende Told, der efter et retfærdigt Princip bør paalignes saaledes, atFabrikanten ikke arbeider med Tab ligeoverfor Udlandet, men mere bor han heller ikke kunne forlange".— Denne sidste Opfattelse af Oiemedet for Frihandelsbestræbelserne synes at være udgaaet fra en med Frihandelens Princip meget mere overeenSstemmende Anskuelse, thi er Indvindingen af et vist Toldbelob en Nødvendighed, bsr man utvivlsomt netop i Frihandelens Interesse foretrække, at lægge en moderat Told paa flere Artikler, fremfor at lægge en meget hoi Told paa enkelte, navnlig Fornodenhedsartikler, da Byrden netop derved fordeles langt mere og bliver mindre folelig for den Enkelte, ikke at tale om Faren for Statskassen ved hsie Toldsatser og Bekosteligheden ved Midlerne til Sik- kring mod Defraudationer, — og det er denne Bei, Re- gjeringen hidtil har fulgt. — Senest har Frihandels- foreningen paa det ben 23de April d. A. afholdte Borsmode vedtaget en Beslutning om et Andragende til Rigsraadet, der viser den vedvarende uklare Opfattelse af Forholdene, idet man som det ønskelige Maal opstiller begge de nævnte Fordringer, nemlig: 1) den fuldstændige Ophævelse af de beskyttende Toldsatser i Tarifen, og 2) dennes Grundlæggelse alene paa fiskale Hensyn, saa at det Belob, der ønskes tilvejebragt ved Told, kun hævedes af faa Artikler (samtidigt med at anbefale den Tarif, der ved Modet var forelagt til Beslutning som Foreningens Program — men som igjen blev taget til« bage , som i Principet passende for en Overgangstid af kortere Varighed). — Men ved alene at tage fiskale Hen- syn og kun lægge Tolden paa faa Artikler — og ikke saaledes som Principet i vor Toldlovgivning er angivet i Motiverne til RegjeringSUdkastet, nemlig efterhaanden at hæve Beskyttelses- toldcn, faa at Toldafgiften hovedsagljg kan blive finant- siel —, gaaer man meget videre end den forste og som det synes principale Fordring: den „fuldstændige Ophævelse af de beskyttende Toldsatser"', medcnö man igjen red de meget hoie