Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

30 bedste Villie, at tilvejebringe en eensartet For- toldning, lige for alle Klarerere af samme Vare, ved de forskjellige Toldsteder, og dette har utvivlsomt en meget stor Betydning med Hensyn tilden indbyrdes Concurrence. Den nærværende Fortoldning, navnlig af Manufacture varer, giver, paa Grund as den forældede Toldtarif, — hvis lovbestemte 3aarige Revision Forfatningsforholdene have for- hindret, — ofte Anledning til Klage fra Handelsstandens Side med Hensyn til ulige Toldbehandling, men lad Vcerdifortold- ning blive indfort, selv kun alene paa Manufacturvarer, og det vil ikke vare længe før netop Handelsstanden, som nu har brugt en omfattende Dærdifortoldning i Forslag, selv vil være den Forste til igjen at andrage paa dens Ophævelse. Efter at vi saaledes have paaviist den gjennemgaaende Uklarhed, Misforstaaelse og fuldstcenvige Mangel paa Plan, som til Dato har characteriseret vor Handelsstands Bestræbel- ser i den yderligere Frihandelsretning, staaer det tilbage at kaste et Blik paa Situationen med Hensyn til det ved disse Be- stræbelser vundne Resultat. Som bekjendt indgav Gross. Societetet under 25 Februar 1862 et Andragende til Rigsraadet med et Forslag til en saakaldct Frihandelslarif, som ikkun indeholdt 14 toldpligtige Varegrupper, og saaledes Toldfrihed for alle ovrige Artikler og deriblandt navnlig de nærværende betydelige Beflatnings- objecter, nemlig: Manufacturvarer, SteenkUl, Jord- og Leer- varer, Metalvarer og Tommer. Tabet for Statskassen ved denne vidtgaaende Toldfrihed skulde dcekkes ved en tildeels meget betydelig Forhoielse paa Sukker, Kaffe, Cacao, Choco- lade, Thee, Tobak, Salt, Spirituosa, Frugter, Humle, Krh- derier og en Forhoielse af Brændeviinsafgiften med 100 %. Dette Tarifforslag var i den Grad kommet for tidlig til Verden, at det ikke blot ikke var istand til at vinde nogen offentlig Mening for sig, men, som foran bemærket ikke engang