Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

35 bruger fuldkommen fa a meget Kaffe o g Sukker, som den fattige". Og siden udtalte han, aabenbart vak- lende med Hensyn til sin foiste Paastands Gyldighed, at et Par Skilling Aaret om for hvert Individ „er aldeles ikke at tale om". Selv om nu det Forste var Tilfælde, hvad vi snart flulle se, det aldeles ikke er, vilde det jo kun være en daarlig Trost for den Fattige, der saa sine Livsfomoden- heder blive hoiere beskattede, og beviser aldeles ikke, hvad det giver sig Ud for, nemlig at det er rigtigt at forhoie Tolden paa den menige Mands Livsfornodenheder. Hvad den sidstnævnte Udtalelse angaaer, passer den ganske rigtig paa den godt Stillede, men for den Fattige ere nogle Skilling Dag Ud og Dag ind — og saameget maatle det blive — en ikke ringe Gjenstand. Besvarelsen af dette Sporgsmaal forudsætter et noie Kjcndflab til Forbruget af de omtalle Artikler i de Familier, der hore til det menige Folk. Det gjælder ikke her at ræson- nere sig til Noget, men om den virkelige Kundskab, saaledes som den kun kan erhverves ved Oplysning om Forbruget i et meget stort Antal Familier af forskjelligt Slags (de bedre stillede og de fattigere; de ordentlige og de uordentlige osv.). Saadanne Oplysninger lod en Del Mcend — deriblandt Forfatteren af denne Artikel — sig det være magtpaaliggende ifjor at indsamle. Jaar have vi sect en Beregning, flottet paa fire Familiers Opgivelser, og som Undskyldning for dette ringe Antal har Forfatteren — han striver under Mærket G. C. — mifort, at det var forbundet med Vanske- lighed at faa paalidelige Angivelser. Dette er ved flere Punkter vistnok Tilfælde, men dersom Forfatteren me- ner, at det ozsaa gjcelder med Hensyn til Forbruget af Kaffe og Sukker, viser han her — som da over- alt — et fuldstændigt Ubekendtskab med det Liv* Familier af det menige Folk føre. I saa godt som enhver af disse bliver der Uge ud og Uge ind netop forbrugt