Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.
År: 1862
Forlag: I.D. Qvist & Comp
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
UDK: 338(489) For. gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
— som Hr. Broberg siger — hos os har dcn langtfra ikke
saa meget at sige, hvilket vi nu skulle se og senere ville komme
tilbage til.
Af de Raastoffer, som benyttes til Klædningsstykker, kunne
Bomuld og Silke kun faaes ved Indførsel, og med Hen-
syn til dem er det da let nok at finde Maximum af, hvad
Menigmand kan bruge; thi, arGjenn emsnits forbruget
for hvertIndivid er Maximum for den menige Mands
Forbrug — over hele Landet — er da vel ligefrem. Med
Maximum af Forbruget har man naturligvis ogsaa Maximum
af den erlagte Told.
For hele Monarkiet er der i Femaaret 1857—1861
aarlig i Gjennemsnit fortoldet til Konsum folgende Kvantiteter
af Bomuld og Bomuldsvarer, og deraf er i aarligt
Gjennemsnit svaret i Told og Sportler folgende Sum:
Tb Ndl. Sk.
Ufarvet Bomuldsgarn . . . 4,073,052 107,935. 68.
Farvet do. ... 329,900 18,213. 23.
Trieotage og farvede Manu-
facturvarer ...... 1,114,079 393,640. 48.
Hvide do. og Dat.... 1,326,404 210,895. 24.
I det Hele 6,843,435 730,684. 67.
Dette er for hvert Menneske en Told af omtrent 27 Sk.,
hvilke 27 Sk. altsaa ere det Hoiesle, Individet kunde vinde
ved Toldens Ophævelse paa denne Artikel. For den allerstørste
Del af den menige Befolkning — Landbefolkningen — vil
Fordelen endog være langt mindre, da Brugen af Bomuldstoi
forp i den seucre Tid har faaet Indgang paa Landet. At
Toldophcevelsen maatte bringe den menige Stadbefolkning en
storre Fordel, er altsaa ganske vist, men man vilde begaa cn
[tor Feil, om man mente at kunne finde den menige Kjobstad-
beboers Forbrug ved at dele hele Forbrugets Størrelse — en
Ubetydelighed fradraget for Landbesolkningens Vedkommende —
meb Kjobstadbeboernes Antal. I Kjobstcederne er der en seer-