Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

39 deles betydelig Forskjel paa, hvad et Individ af den mere velhavende og af den rige Befolkning paa den ene Side og et af den fattige paa den anden forbrUger af saadanne Gjen- stande. Den, der tager en ren Skjorte paa 1 eller 2 Gange om Ugen, bruger hertil — om ikke syv, saa dog — adstillige Gange færre Skjorter, det vil sige adstillige Gange mindre Boniuld end den, der tager ren Skjorte paa 1 eller 2 Gange om Dagen. Gaaer end Arbeideren hyppig i Bluse og brager end hans Kone i Reglen Sirtses Kjoler, komme de dog — hvad Enhver kan sige sig selv — ikke de Bemidlede nær i denne Hen- seende. Blev al Bomulden brugt i Kjobstcederne, og brugte alle Stadbeboerne Ligemeget, vilde Enhver af dem i Bom- Uldstold betale over 120 Sk. Anslaa vi Landbesolkningens Forbrug blot til XU as det Hele — hvad der jo ikke er uri- meligt, da den forholder sig til Kjobstadbeboere som 78 til 22 — vilde hver Kjobstadbeboer betale 90 Sk. Vi antage for afgjort, at den ringere stillede Del af Stadbefolkningen ikke nær betaler Halvdelen af denne Sum; det hoieste turbe vcere 50 % over Gjennemsnittet for Beboerne af Rigets Ho- vedlande, altsaa 40 Sk. At hvert Individ i Monarkiet bruger af S ilke og Silke- varer ikke engang l’A Lod i Gjennemsnit aarlig, have vi allerede ovenfor berørt. Her skulle vi blot tilfoie, at Menig- mand bruger saa godt som slet Intet af denne Artikel, og at man derfor for hans Vedkommende kan lade den aldeles Ude af Betragtning. Bi komme nu til de Beklædningsgjenstande, hvortil Raa- stofferne dels produceres her i Landet, dels indfores. Med Hensyn til dem er det umuligt at sige, hvormeget den En- kelte blandt Menigmand forbruger, men det er klart som Da- gen, al man har Lethed ved at angive Maximum af det Belob, han vilde kunne vinde ved Toldens Ophæ- velse, thi dette Maximum er, som vi ovenfor have bemærket, ensbetydende med det Belob, ethvert Individ i Monarkiet er-