Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

41 ville vi lægge den stærkeste Vægt paa den Omstændighed, at han dels aldeles ikke, dels kun i særdeles ringe Mængde brUger fine Uldvarer, og at man er ube- rettiget tUat paastaa, at de grove (navnlig groft Klæde) fordyres ved Tolden, og at Menigmand altsaa LetalerSkat af dem til Fabrikanterne. For det Forste bliver en Del af den simple Mands Uldtoi — rig- tignok Aar for Aar mindre — frembragt ved Husflid, og for det Andet levere Klcedefabrikerne her i Landet groft Klæde lige saa billigt, som det kan faaes fra Udlandet naar Tolden hcevcs. Vi kunne herfor anføre en Udtalelse i Rigs- raadet af Finantsministeren, altsaa af en Mand, hvem Ingen vil frakjende Kjendflab til Sagen, Evne til at gjennemtcrnke den og Dillie til upartisk Bedømmelse. „Klædesabrikerne" — sagde han — „bejtaa, forsaavidt de fabrikere groft Klæde, ikke ved Beskyttelse." Og senere ytrede han i Anledning af en stedfunden ftørre Licitation over ordinært Klæde til Mili- tæretatens Brug: „Det Klæde, der blev leveret her i Landet, var billigere end det, der blev forskrevet fra Udlandet, naar man drager Tolden fra". Med Hensyn til andre Forbmgsgjensiande flulle vi blot bemarke, at Grosserersocietetets Forslag gaaer ud paa gjennem en forhoiet Told ogsaa at fordyre Salt, og gjennem det S mor, salt Kj od, salt Fle sk o. s. v.; fremdeles Ol (gjennem Humle) og i hoi Grad Tobak, medens det unæg- telig vilde hæve Tolden paa Gryn, Stenkul og desuden en eller anden enkelt Smaating. Di komme vore Modstandere i hoi Grad imode vcd at lade disse Artikler gaae op mod hinanden, og vende os derpaa til en Hovedgjenstand for Menigmands Forbrug og tillige for Gro ser er- societetets Beskatning, nemlig Brændeviin, hvis Accise det vilde have forhoiet fra 4 til 8 Sk. Potten. Forbruget af Brændeviin — det vil sige det Fabrikerede