Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

16 trængende Arbeider i den gamle Havn paa Basis af de af Mlirray under 9de Marts 1857 i jaa Henseende stillede gunstige Betingelser; der fandt imidlertid ingen saadan Overveielse Sted ved Sagens Behandling i Udvalget eller i Forsamlingen, og paa Grnnd af denne Borgerrepræsen- tationens Beslutning stillede ben daværende Indenrigsmi- nister Spsrgsmaalet om Concessionens Fornyelse i Bero. Men var Udfaldet af Behandlingen i Borgerrepræ- sentationen paafaldende, saa var Motiveringen ogsaa i hsi Grad Uklar. Man vaaberaabte sig nemlig, dog ikke uden en kraftig Modsigelse og Gjendrivelse under Discns- fionen, at da den gamle Havns Opmuddring og For- bedring ikke længere taalte Opsættelse, og da Kallebod- strandsageil stadig havde staaet iveien for disse Arbeider og for Udførelsen af „andre Planer", maatte man, for nt have frie Hænder, nu gjøre en Ende paa denne Sag; men da det var at forudser, at disse Grunde ikke vilde kunne ansees holdbare, ligesaalidt som den, at Concessia- nens Fornyelse dog ikke vilde nytte Grosserer Andersen, og at han selv var bedst tjent med, at dette ikke skete, saa nægtede man nu ligefrem at der var Trang til Plads og fremhævede derfor Skibslpbet som Hovedsagen ved Foretagendet og lagde som Fvlge heraf den stsrste Vægt paa en af det nedsatte Udvalg fra 9 af Ss- og Handels- rettens svkpndige Medlemmer indhentet Betænkning, hvori disse Herrer havde erklæret, aide ikke kunde tillægge Kanalen med en BUndbrede af 60 Fod, „betragtet for sig alene og Uden Hensyn til Havnens Udvidelse mod Syd eller Indflydelsen af de indvundne Area- ler", en Betydning for Skibsfarten, font stod i passende Forhold til de Bekostninger, som dens Tilvejebringelse vilde medfpre, og stpttet til denne Betænkning stemte Ma- joriteten af Borgerrepræsentanterne for at fraraade Con- cessionens Fornyelse, og det nagtet Planens tidligere