Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

28 ganiseret paa en saadan Maade, at flige Rivninger, som de, hvortil Toldsagens Behandling i 1862 gav Anledning, i Fremtiden kunne Undgaaes. Det forekommer mig nemlig klart, at ben stærke Be- vægelse, som fremkaldtes ved Toldsagens Behandling paa Generalforsamlingen den 16de April 1862, og den liden- stab elige Hcestighed, hvormed Discussionen om Valget mellem de tvende Udkast til en Udtalelse til Rigsraadet fprtes, Lydelig viste at der manglede Noget i Foreningens Organisation i denne særlige Retning. At Bestyrelsenikke selv gjorde det fyrste Skridt med Hensyn til Toldsagen, saa at Forslaget dertil maatte fremkomme fra et enkelt Medlem, at dernæst et betydeligt Antal Jndustridrivende ikkUN troede deres Tarv tilbørligt varetaget ved Sagens Behandling paa en Generalforsamling, og endelig, at der fremkom et Andragende om et fast Toldndvalg, alene be- staaende af JndUstridrivende, var nemlig Alt ikkun den umiddelbare Virkning af den antydede Mangel i Organi- sationen. Den blev atter den natUrlige Aarsag til den fremkomne Meningsforstjellighed, der fremkaldte de to i HandelsUdvalget foreslaaede Udtalelser til Rigsraadet, om hvilke der fyrtes en saa lidenskabelig Discussion. Der havde sikkert allerede i 1858, da den nye Toldtarif blev forelagt for Rigsraadet, været Anledning til at føge denne Mangel afhjillpen; det ftete imidlertid ikke. Da Forenin- gens Love saaledes ikke have anviist Bestyrelsen noget be- stemt StandpUnkt lige over for den bestaaende Toldlovgiv- ning og dennes Udvikling, blev det ganske vist nødvendigt, at Resnltatet af Apotheker Benzons Forslag vedtoges af en Generalforsamling, og det saameget mere, som der i Be- styrelsen ligesaa vel som iblandt Foreningens øvrige Med- lemmer , der langtfra Udelnkkende bestaae af Jndnstridri- vende, som bekjendt var Mcrnd, der vare Medlemmer af den, til Støtte for det af Grosserer-Societetet til Rigs-