Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

42 den ved Foreningens Stiftelse havde angivet som Opga- ven, nemlig, „at Udbrede Kmrdskab og Indsigt i Frihande- lens Princip er". Ved dette Andragende har saaledes Frihandelsforenin- gen opgivet det af Professor Kayser indtagne Standpunkt, der med Grand maatte antages den Gang ogsaa at vcere Foreningens, nemlig „Fastsættelsen af en Periode, i hvil- ken Beskyttelsestolden gradviis stalde aftage", og i dets Sted foreslaaet en kort Overgangsperiode, i hvilken Tol- den, — Uden Hensyn til Størrelsen af den deri indeholdte Beskyttelsestold for de forskjellige JndUstri-, Fabrik- (og Haandvcerksvarer, — skUlde fastsættes til 5 pCt. paa for- arbejdede Varer i Almindelighed. Efterat Frihandelsforeningen i det 1ste Hefte af For- eningens eget Tidsskrift har erkjendt, „at Frihandels-Prin- cipet med mere eller mindre Skarphed og Klarhed er bleven fastholdt som Endemaal lige fra 1797, og at det gjen- tagende er Udtalt saavel af Regeringen som af Repræsen- tationen, at Beskyttelsen kmr er provisorisk og efterhaan- den bpr bortfalde", faaer dette Foreningens seneste Forslag end mere en hsist vilkaarlig Charakteer, og den Rystelse og Usikkerhed, som en saadan plUdselig Forandring i de be- stallende Toldforhold vilde ubøoc paa vore Industri-, Fa- brik- og Haandværksforhold i sin hele Almindelighed, er af en saadan NatUr, at vi holde os overbeviste om, at der ei heller vil kunile blive Spprgsmaalom, at JndUstriforeningen skulde kUnne stille sig paa dette Frihandelsforeningens Standpunkt. Men selv Fastsættelsen af en Periode, i hvilken Be- styttelsestolden gradviis skulde aftage, — en Foran staltning, som Rigsraadets Tarifltdvalg, ifølge Betcenknin gen af Ilte April 1862 synes at ansee som gavnlig, — vilde ikkun daarligt svare til Hensigten, idet en saadan vilkaarlig bestemt Frist ikke vilde fuime unbgoae at give en