Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

Løbe-^5 i Regjerings- udkastet. 40 Værdi eller i Forhold til de Priisfluetnaivner, hvorfor den af andre, Afgiftserlæggelsen Uvedkommende, GrUnde, navnlig Variationerne i Henseende til Fragtpriserne, er Udsat, saaledes er det et snantsielt Sporgsmaal af ikke ringe Betydning, om Regjeringen tor give Slip paa et saa vigtigt Bestatningsobject, der, fornden at det ifolge det tiltagende Forbrug Aar for Aar giver en storre Indtægt, tillige har det store Fortrin, at Besvigelse og Elusion deraj ikke er mulig. Efter Udkastets Tarifering kan Told- indtægten af Steenkul nemlig anflaaes til ca. 167,174 Nd. aarlig, hvilket Belob ikke engang faldt hviler paa Indu- strien og Skibsfarten, men for en væsentlig Deel maa cmsees for en reen ConsUmafgift, der rammer det umiddelbare Forbrug, forsaavidt Kullene nemlig anvendes til Brændsel i ikke prodnetivt Diemed eller til Gastilvtrkning. Da vi nu ikke ere i Stand til at paavise nogen anden Maade, hvorpaa det Tab, Statskassen vilde lide ved Toldfrihed for Steenknl (Hr. H. T.'s Forslag om Forhoielse af BrcendeviinsprodUetionsafgiften kunne vi nemlig ikke tiltræde vide nedenfor), kunde gjenindvindes, og da Rigsraads- Udvalget, skjondt et lignende Forslag, saavidt os bekjendt, har været paa Bane under Sammes Forhandlinger, efter (Konference med Finansministeren heller ikke har troet at burde ansætte Steenkul til Toldfrihed, driste vi os ikke til at optage Hr. H. T.'s Forslag. Derimod troe vi, at man bor gaae ind paa den af Nigsraadsudvalget fore- slaaede Nedsættelse af den i Negjeringsudkastet optagne Told af Steenkul fra 7 ß pr. Tonde til 5 ß pr. Tonde. (Tolden pr. Conimercelcest er i Udvalgets Betænkning soreflaaet til 1. Rd. pr. Connnercelcest, men da der regnes 204'7 Tonde Steenkill paa 1 Conimercelcest, maa Tolden pr. Commercelcest, naar den ftal svare til Tondetolden, vel ansættes til 1 Rd. 7 ß etter 1 Rd. 8 ß pr. Commercelcest.) Vi antage nemlig, at det derved foraarsagede Indtægts-