Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.
År: 1862
Forlag: I.D. Qvist & Comp
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
UDK: 338(489) For. gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lobe-^ i
Regjcrings-
udkastet.
133.
139.
42
funne vi heller ikke ansee denne Position for at være aldeles
betydningsløs i finantsiel Henseende.
Da derhos den UUvcerende Told for Liim af 3 ß
pr. Pd. og for HriUsblas as 40 ß pr. Pd., alt foruden
6 pCt. Sportler deraf, i RegjeringsUdkastet er nedsat
med resp. 0.18 ß og 39.4 ß pr. Pd,, krmne vi ikke sinde
Hr. H. T.'s Forflag motiveret, og slutte os derfor til
RegjeringsUdkastet.
Da vi ikke have fannet tiltræde Hr. H. T.'s Forslag
om Toldfrihed for Liim, Gelatine og Huusblas, er det
en Selvfølge, at vi endnU mindre kUnde optage hans
Forslag om Toldfrihed for Arbeider deraf, der i Regjerings-
ndkastet unter Nr. 133 ere ansatte til en Told af 16 ß
pr. Pd. Ved denne Position cr desilden nærmest taget
Hensyn alene til Gelatine, der forekommer i Arbeide af
mange forfljellige Slags, uden at være sammensat med
andre Materialier, hvorfor man har anseet det for praktisk
rigtigt at ansætte den til den for saamange analoge Varer
almindelige Told 16 ß pr. Pd. (vide Motiverne til
Udkast af 1858 Pag. 97).
Hr. H. T. soreslaaer Filt til Skibssorhudning eller
Tagbedækning og lignende Filt til andet Brug, der i
RegjeringsUdkastet er ansat til 0.5 ß pr. Pd., til Told-
frihed. Da denne Vare nærmest maa ansees som et
Heelsabrikat, der, naar den anvendes til andet Brag, i
Udkastet endog er opfort til en Told af 12 ß pr. Pd.
(Nr. 160), hvori der ikke er soreslaaet nogen Forandring
af Hr. H. T., hinne vi ikke være enige med ham i at
sætte den under Nr. 139 faldende Filt til fuldkommen
Toldfrihed, hvad enten dette Forslag er motiveret ved
Positionens ringe Betydning i sinantsiel Henseende eller
ved Varens Anvendelse.
Som Exempel paa, hvor forfljellige Anskuelserne kunne
være i slige Sager, skUlle vi i i le Undlade at bemærke, at