Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

År: 1862

Forlag: I.D. Qvist & Comp

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 47

UDK: 338(489) For. gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
 Lobe-^ i Regjcrings- udkastet. 133. 139. 42 funne vi heller ikke ansee denne Position for at være aldeles betydningsløs i finantsiel Henseende. Da derhos den UUvcerende Told for Liim af 3 ß pr. Pd. og for HriUsblas as 40 ß pr. Pd., alt foruden 6 pCt. Sportler deraf, i RegjeringsUdkastet er nedsat med resp. 0.18 ß og 39.4 ß pr. Pd,, krmne vi ikke sinde Hr. H. T.'s Forflag motiveret, og slutte os derfor til RegjeringsUdkastet. Da vi ikke have fannet tiltræde Hr. H. T.'s Forslag om Toldfrihed for Liim, Gelatine og Huusblas, er det en Selvfølge, at vi endnU mindre kUnde optage hans Forslag om Toldfrihed for Arbeider deraf, der i Regjerings- ndkastet unter Nr. 133 ere ansatte til en Told af 16 ß pr. Pd. Ved denne Position cr desilden nærmest taget Hensyn alene til Gelatine, der forekommer i Arbeide af mange forfljellige Slags, uden at være sammensat med andre Materialier, hvorfor man har anseet det for praktisk rigtigt at ansætte den til den for saamange analoge Varer almindelige Told 16 ß pr. Pd. (vide Motiverne til Udkast af 1858 Pag. 97). Hr. H. T. soreslaaer Filt til Skibssorhudning eller Tagbedækning og lignende Filt til andet Brug, der i RegjeringsUdkastet er ansat til 0.5 ß pr. Pd., til Told- frihed. Da denne Vare nærmest maa ansees som et Heelsabrikat, der, naar den anvendes til andet Brag, i Udkastet endog er opfort til en Told af 12 ß pr. Pd. (Nr. 160), hvori der ikke er soreslaaet nogen Forandring af Hr. H. T., hinne vi ikke være enige med ham i at sætte den under Nr. 139 faldende Filt til fuldkommen Toldfrihed, hvad enten dette Forslag er motiveret ved Positionens ringe Betydning i sinantsiel Henseende eller ved Varens Anvendelse. Som Exempel paa, hvor forfljellige Anskuelserne kunne være i slige Sager, skUlle vi i i le Undlade at bemærke, at