Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

Løbe-^>b i 46 Negjerings- udkastet. 1 udtaler sig paa folgende Maade: „Det er imod disse For- dele for Intet at regne, at Silke og andre kostbare Ma- NUsacturvarer ikke blive hoiere bestaltede end de mindre kostbare, da selv den nærværende eller den i Regjerings- : Udkastet foreslaaede Told sorholdsviis ikke svarer til disses Værdi, og heller ikke kan det, naar man ei vil lokke til en Indsmugling, der for deres Vedkommende altfor let lader sig Udfore. Det maa jo ogsaa være den samme Grand, i alt Fald i Forening med Hensyn til Vanskeligheden ved med Lethed at skjelne Varen fra andre lignende, der har ledet Regjeringen til s. Ex. at foreflaae Tolden for Gnid og Solv i Arbeide kun til den samme Størrelse, som den, der er foreslaaet for andre fine Metalarbejder." Da vi allerede ad Nr. 17 og 18 have paavnst det upraktiske og Uholdbare ved Hr. H. T.'s Forflag om en almindelig 32 /?’» Sats, og derfor ikke have kunnet optage dette Forslag, er det en Selvfølge, at vi heller ikke as Hensyn dertil kunne foreflaae nogen Forandring i Regjeringens Tari- fering as Silkevarer, som vi derimod i alle Henseender tiltræde. Men vi finuie dog ikke undlade at anstille nogle Be- tragtninger over Hr. H. T.'s Motivering af Nedsættelsen af Silkevaretoldm. Naar han saaledes mener, at det Tab, som Statskassen vilde lide efter hans Forslag (efter hans egen Beregning 143,100 Rd. aarlig), er for Intet at regne imod de Fordele, som vilde opuaaes ved hans 32 ß’g Forslag, da kunne vi vel indrømme, at en saadan Nedsættelse paa Silkevaretolden, saafremt hans almindelige Forslag om 32 /t's Satsen ellers lod sig gjennemfore, vilde være til stor Fordeel for de Handlende og mulig ogsaa for de Consumenter, der forbruge disse Varer, men da vi, som tidligere benlcerket, ikke med ham kunne være , /enige i, at der ved det almindelige Forslags Gjennem- . sorelse vilde kunne bespares ca. 150,000 Rd. aarlig i Udgifter til Toldvæsenet, maatte det Tab, der lides ved