Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

Løbe-^S i i 60 ' Regjerings- ■ udkastet. I den Anledning henviser han til Tarifndvalgets Betænkning med Hensyn til raat Steensalt (Tidsskriftet L Pag. 123), hvorved formeentlig er mecnt Tariscommissionens Betænkning Pag. 36 og 37, da RigsraadsUdvalgets Betænkning intet saadant Forflag indeholder. Men efter Tariscommissioilens Betænknings Udvisende tiltraadte jo Commissionens Majoritet Udkastets Forslag om en Told as 0.25 ß pr. Pd. for raat Steensalt, og det var kun en Minoritet af 2 Medlemmer, der foreslog Tolden for denne Vare i Lobet af 5 Aar successivt for- højet fra 0.13 ß til 0.4 ß pr. Pd., hvilket sidste Belob den antog i ethvert Tilfælde at ville gjore Saltraffineringen her i Landet umulig. En anden Minoritet af 1 Medlem kunde ikke engang anbefale at gaae hoiere end til 0.2 /? pr. Pd., da enhver . yderligere Forhoielse efter hans Formening vilde have j tilfølge, at alle indenlandske Steensaltfabrikker maatte op- ' høre med deres Drift, en Frcmgangsmaade, som ikke var fulgt med Hensyn til andre Industrigrene. Rigsraadsudvalget har derimod foreslaaet Tolden for Nr. 209 (raat ureent Steensalt i Stykker) forhoiet fra 0.25 ß til 0,4 ß pr. Pd. eller til det samme Belob, som den ovenfor berørte Minoritet af 2 Medlemmer i Tarifcommissionen foreslog som definitiv Told for Steen- salt, og dette Forslag troe vi at maatte slittte os til, da vi ikke antage, at Saltraffineringen heri Landet Umulig- | gjores ved en Told af 0.4 ß pr. Pd. for raat Steensalt. Ligesom vi nemlig erkjende, at Regjeringen saa meget sonl muligt bor Undgaae enhver directe Beskyttelse af den indenlandske Industri paa Consumenternes Bekostning, ; saaledes maae vi ogsaa være af den Formening, at dm paa den anden Side ikke bor umUliggjore Industrien ved at ansætte et Raastof til samme Told som Fabrikatet, i naar begge Dele saa at sige UdelUkkende maae indfores