Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

78 Ogsaa her er Forandringen ret selvfølgelig størst paa Øerne. Den stærke Tilbagegang for Sjælland har strakt sig over hele Tiden. Bornholm, og i noget mindre Grad, Fyn er gaaet stærkt frem, Byggeriet har her kunnet ile stærkere frem end den forholdsvis stærkt stigende Befolkning. Lolland-Falster er gennemsnitlig. Jylland. Befolkning og Byggeri i det sydostlige har fulgtes godt sammen, og Byggeriet er derfor med nogle Svingninger lig Gennemsnittet. 1 det nordlige Jylland er der Fremgang, i det sydvestlige nogen (forholdsvis) Tilbagegang, begge Steder overens- stemmende med Bevægelsen i deres Landdistrikter. Jylland og Øerne. Fuldt ud har Jyllands Byggeri pr. Indb. ikke kunnet naa op paa Siden af Øernes. I 1860 var dette vel mere end naaet og holdtes til 1870, men i 70erne fik Øerne atter Overtaget, grundet paa den stærke Befolkningstilvækt i de jyske Byer, dog er for dem Slutningsresultatet betydelig Fremgang. Forholdstallene forholdt sig i 1835 som 100 (for Øerne) til 80, i 1906 som 100 til 87. Byernes stærke Fremgang i Byggeri pr. Indb. i Sammenlig- ning med København, skyldes kun i ringe Grad Sjælland, der vel i dette Forhold var naaet vidt frem, men atter tabte det vundne efter 1890. Men ellers har alle Byerne deltaget deri, mest de fynske og nordjyske, Ligesom i Landdistrikterne var Assurancen pr. Indb. højest i de sjællandske Byer og i Jylland i det sydostlige, dog saaledes at Forskellen kun er ringe fra det sydvestlige Jylland, der endog til Tider staar højest, og det nordlige Jylland er efterhaanden kommet op paa næsten samme Trin. Dette hører til de Forhold, som det vilde være meget interessant at komme ind paa, men det fører for langt bort fra det foreliggende Æmne. Derimod er der Grund til at se paa Byernes Forhold fra en anden Synsvinkel end deres Beliggenhed. En Bys Størrelse an- tages almindeligt at være bestemmende for dens Forhold, og de skal derfor ordnes efter deres Størrelse uden Hensyn til Beliggen- heden. Købstædernes Brandforsikring inddeler Byerne — her tæn- kes ikke paa Hovedstaden — i Klasser efter deres Assurancesum, og den har med stor Velvillie meddelt Materiale til at føre dette tilbage i Tiden og til at foretage andre Undersøgelser. Klasseinddelingen i efterfølgende Tabeller er sket paa Grund- lag af Assurancesummerne i 1901. Klasse 1 rummer Byer med over 16 Mill. Kr., Klasse 2 Byer med fra 8—16 Mill. Kr., Klasse 3 fra 4—8 Mill. Kr., Klasse 4 under 4 Mill. Kr. De Byer, der i