Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
ikke Tilfældet. Skattestatistikken viser da ogsaa Forhold, der
passer godt med denne Ensartethed paa Byggeriets Otnraade og
med de mindre Forskelle, der bryder den. Indkomsten i de mindste
Byer er vel noget mindre end i de større, men Formuen er større,
og den staar jo i ikke ringe Forbindelse med Husene.
I en ganske ny By som Esbjerg var 1906 Assurancen pr.
Indb. 1170 Kr. d. e. lidt under Gennemsnittet. I Silkeborg var
den 1150 Kr. Det er vel noget betænkeligt at udregne disse For-
hold for en enkelt By, da der let kan være for Eksempel assureret
i udenlandske Selskaber eller andre særlige Forhold. Men hvis
Tallene er rigtige, saa har de den Interesse, at i en ny By er jo
alle Huse moderne, der er ikke noget levnet fra Fortiden, som er
gaaet ud af Kurs. Det er da ret interessant at se, at Assurancen
er noget lavere, men maaske særlig, at Forskellen er saa ringe.
En ikke daarlig Forestilling om Bebyggelsens Art, kan man
faa ved at undersøge, hvor mange Personer, der kommer paa
hvert Sted (Hus eller Ejendom).
Tabel 26.
Antal Indbyggere pr. Sted i Købstæderne.
1842 1855 1870 1880 1890 1901 1906
1. Klasse ... 9,1 10,8 11,6 12,6 13,3 14,6 13,6
2. — ... 7,0 8,3 8,8 9,0 8,9 9,1 8,6
3. — ... 7,0 8,1 8,3 6,7 8,5 8,7 8,7 8,4
4. — ... 5,4 6,8 6,4 6,2 6,1 6,0
1—4. Klasse. 7,1 8,4 8,8 9,1 9,3 9,8 9,3
For alle Byer under Et er der en stadig Forøgelse indtil 1901
af det Antal Mennesker, der bor i hvert Hus. At en Del Bygnin-
ger ikke tjener til Beboelse, bevirker næppe nogen Forstyrrelse
heri. Det er vel ogsaa, hvad man kunde vente, Lejesystemet ud-
bredes mere ved Byernes Vækst. Men fra 1901 gaar det den
modsatte Vej, hvori mulig kan ses et Udslag af den nyeste Tids
Bestræbelser efter bedre Beboelses-Forhold, navnlig ogsaa i Retning
af det engelske System, at hver Familie har sit eget Hus eller dog
kun faa Familier deler et saadant. I Tabelværket for Folketællingen
1890 (4 Række A, Nr. 8 a) findes Oplysninger om Husstandenes
Størrelse, de er stadig blevet mindre. Udregnes heraf Antallet af
Husstand, d. e. Familie pr. Hus, faas:
V. Schon: Bidrag til Byggevirksomheden,
6