ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
81 ikke Tilfældet. Skattestatistikken viser da ogsaa Forhold, der passer godt med denne Ensartethed paa Byggeriets Otnraade og med de mindre Forskelle, der bryder den. Indkomsten i de mindste Byer er vel noget mindre end i de større, men Formuen er større, og den staar jo i ikke ringe Forbindelse med Husene. I en ganske ny By som Esbjerg var 1906 Assurancen pr. Indb. 1170 Kr. d. e. lidt under Gennemsnittet. I Silkeborg var den 1150 Kr. Det er vel noget betænkeligt at udregne disse For- hold for en enkelt By, da der let kan være for Eksempel assureret i udenlandske Selskaber eller andre særlige Forhold. Men hvis Tallene er rigtige, saa har de den Interesse, at i en ny By er jo alle Huse moderne, der er ikke noget levnet fra Fortiden, som er gaaet ud af Kurs. Det er da ret interessant at se, at Assurancen er noget lavere, men maaske særlig, at Forskellen er saa ringe. En ikke daarlig Forestilling om Bebyggelsens Art, kan man faa ved at undersøge, hvor mange Personer, der kommer paa hvert Sted (Hus eller Ejendom). Tabel 26. Antal Indbyggere pr. Sted i Købstæderne. 1842 1855 1870 1880 1890 1901 1906 1. Klasse ... 9,1 10,8 11,6 12,6 13,3 14,6 13,6 2. — ... 7,0 8,3 8,8 9,0 8,9 9,1 8,6 3. — ... 7,0 8,1 8,3 6,7 8,5 8,7 8,7 8,4 4. — ... 5,4 6,8 6,4 6,2 6,1 6,0 1—4. Klasse. 7,1 8,4 8,8 9,1 9,3 9,8 9,3 For alle Byer under Et er der en stadig Forøgelse indtil 1901 af det Antal Mennesker, der bor i hvert Hus. At en Del Bygnin- ger ikke tjener til Beboelse, bevirker næppe nogen Forstyrrelse heri. Det er vel ogsaa, hvad man kunde vente, Lejesystemet ud- bredes mere ved Byernes Vækst. Men fra 1901 gaar det den modsatte Vej, hvori mulig kan ses et Udslag af den nyeste Tids Bestræbelser efter bedre Beboelses-Forhold, navnlig ogsaa i Retning af det engelske System, at hver Familie har sit eget Hus eller dog kun faa Familier deler et saadant. I Tabelværket for Folketællingen 1890 (4 Række A, Nr. 8 a) findes Oplysninger om Husstandenes Størrelse, de er stadig blevet mindre. Udregnes heraf Antallet af Husstand, d. e. Familie pr. Hus, faas: V. Schon: Bidrag til Byggevirksomheden, 6