Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
meget vekslende Konjunkturer for Beskæftigelse er bl. a. iøjne-
faldende i Skibsbygning og Maskinindustri, men det er lige saa
bekendt, hvor stor en Rolle Reparationsarbejdet for disse Fag
spiller. Selve Skibsfartens Omfang er ogsaa meget forskellig, og
den og dens Fragter bliver da et Eksempel paa, hvad der er sagt
om Teglværkerne, den mærkér de, saa at sige, nøgne Svingninger
uden noget til at mildne dem med.
Der er dog en Ting ved Reparationsarbejdet som muligt ikke
optræder som en Selvfølge, det er det Omfang, hvori det fordeler
sig paa gode og daarlige Aar. Maaske er det saaledes, at ogsaa
her aî sig selv det bedste Forhold indtræder, at der repareres mest,
naar der kun er lidt af andet Arbejde, hvis ikke, var det jo af
stor Gavn bevidst at stræbe her hen imod, hvis de virkelige For-
hold tillader det. Men der synes at være noget der taler for, at
det til en vis Grad maaske sker af sig selv.
Det er berørt, og senere vil der være Lejlighed til at komme
nærmere ind derpaa, at Reparationsarbejdet er langt mindre i nogle
Fag end i andre, for Murere og Tømrere er det forholdsvis ikke
stort, deres Arbejde kan paa den anden Side ofte bedre udsættes
end f. Eks. Maler-, Glarmester- og Blikkenslagerarbejde, Erstatning
af daarlige Kakkelovne m. m. Det var da naturligt, om den større
Arbejdsløshed, der kan fremkomme for Murere og Tømrere, af sig
selv formindskes noget ved, at de i daarlige Tider var særlig meget
optagne af at reparere, uden det vilde deres Kaar blive af en mere
ujævn Beskaffenhed end de andre Fags, end de synes at være og
at kunne taale at være. Dog kommer her maaske tillige et andet
Forhold i Betragtning, det er det, at her i Landet er Landbruget,
som omtalt, til en vis Grad et Middel til Udligning, der hentes
Folk herfra, naar de andre Virksomheder behøver dem, og denne
Strøm standser eller gaar den modsatte Vej, naar Arbejdet i Haand-
værk og Industri bliver ringe.
Denne Skiften Beskæftigelse gælder næppe i stor Grad for
faglærte Folk og dog maaske til en vis Grad. Af Murere bor
nemlig Halvdelen og af Tømrere to Trediedele paa Landet, og det
kan vel tænkes, at en stor Del af disse vil i daarlige Tider tjene
Føden ved delvis andet Erhverv, og paa den anden Side, naar
Byerne kræver det, afse en Del af deres Antal dertil. Noget
lignende sker jo ogsaa ved Svendenes Rejser til Ulandet.
Hvorledes nu end alt dette forholder sig, saa maa det dog sikkert
fastholdes, særlig naar det gælder Haandværkerne. at deres Antal
bestemmes efter en normal Arbejdsmængde, først — og det gælder