ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
94 meget vekslende Konjunkturer for Beskæftigelse er bl. a. iøjne- faldende i Skibsbygning og Maskinindustri, men det er lige saa bekendt, hvor stor en Rolle Reparationsarbejdet for disse Fag spiller. Selve Skibsfartens Omfang er ogsaa meget forskellig, og den og dens Fragter bliver da et Eksempel paa, hvad der er sagt om Teglværkerne, den mærkér de, saa at sige, nøgne Svingninger uden noget til at mildne dem med. Der er dog en Ting ved Reparationsarbejdet som muligt ikke optræder som en Selvfølge, det er det Omfang, hvori det fordeler sig paa gode og daarlige Aar. Maaske er det saaledes, at ogsaa her aî sig selv det bedste Forhold indtræder, at der repareres mest, naar der kun er lidt af andet Arbejde, hvis ikke, var det jo af stor Gavn bevidst at stræbe her hen imod, hvis de virkelige For- hold tillader det. Men der synes at være noget der taler for, at det til en vis Grad maaske sker af sig selv. Det er berørt, og senere vil der være Lejlighed til at komme nærmere ind derpaa, at Reparationsarbejdet er langt mindre i nogle Fag end i andre, for Murere og Tømrere er det forholdsvis ikke stort, deres Arbejde kan paa den anden Side ofte bedre udsættes end f. Eks. Maler-, Glarmester- og Blikkenslagerarbejde, Erstatning af daarlige Kakkelovne m. m. Det var da naturligt, om den større Arbejdsløshed, der kan fremkomme for Murere og Tømrere, af sig selv formindskes noget ved, at de i daarlige Tider var særlig meget optagne af at reparere, uden det vilde deres Kaar blive af en mere ujævn Beskaffenhed end de andre Fags, end de synes at være og at kunne taale at være. Dog kommer her maaske tillige et andet Forhold i Betragtning, det er det, at her i Landet er Landbruget, som omtalt, til en vis Grad et Middel til Udligning, der hentes Folk herfra, naar de andre Virksomheder behøver dem, og denne Strøm standser eller gaar den modsatte Vej, naar Arbejdet i Haand- værk og Industri bliver ringe. Denne Skiften Beskæftigelse gælder næppe i stor Grad for faglærte Folk og dog maaske til en vis Grad. Af Murere bor nemlig Halvdelen og af Tømrere to Trediedele paa Landet, og det kan vel tænkes, at en stor Del af disse vil i daarlige Tider tjene Føden ved delvis andet Erhverv, og paa den anden Side, naar Byerne kræver det, afse en Del af deres Antal dertil. Noget lignende sker jo ogsaa ved Svendenes Rejser til Ulandet. Hvorledes nu end alt dette forholder sig, saa maa det dog sikkert fastholdes, særlig naar det gælder Haandværkerne. at deres Antal bestemmes efter en normal Arbejdsmængde, først — og det gælder