Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

103 et Eksempel paa, hvad allerede i Indledningen omtaltes, at de Sag- kyndige alene kan dømme om mange Ting, kun de sidder inde med Kendskabet til dem, og deres Interesse for at medvirke til at klare dem, kan ikke ventes vakt, før et saadant første Grundlag er skabt, som det netop er en af hele denne Afhandlings Hoved- opgaver at bidrage til at tilvejebringe. Der er dog nogle Tal af megen Betydning, der kan underkastes en Prøve, det er Indtægten for Murere, Tømrere og Malere. De Tal. der skal prøves, fremkommer ved at sammenstille Tabellens Kol. g med Antallet af Murere, Tømrere, Snedkere og Malere ved Industritællingen 1906 (Stat. Tabelværk 5. R., A. Nr. 7). Antal Samlet Udgift (Kol. g) Pr. Person Murere . . 21200 22,7 Mill. Kr. 1070 Kr. Tømrere . 12400 13,8 - - 1110 - Snedkere . 14600 13,9 - 950 - Malere . . 8800 13,3 - 1500 - Ifølge Industritællingens Tabel IX er der blandt 13000 Tøm- rere 600 Snedkere, disse er ovenfor dragne fra Tømrerne og lagte til Snedkerne. Indtægterne pr. Person er for Murere 1070, for Tømrere 1110 Kr., altsaa tæt ved hinanden. Tallet 950 for Snedkere har ingen Interesse, thi Udgiftsposten indbefatter Materiale; paa den anden Side rummer Antallet af Snedkere baade Bygnings- og Møbelsnedkere. Tallet 1500 for Malere er jo meget højt, men det stammer fra, at Udgiftsposten ogsaa her indbefatter Materiale. Efter al- mindelige Opgivelser kan dette regnes til Vs at~ ^en ^e'e Udgift. Dette stemmer ogsaa med „Arbejdsgiveren“ 1909, Nr. 45, hvori omtales, at en Voldgift i Malerfaget angaaende Malerarbejde paa to Villaer i Taarbæk vurderede Udgiften til Materiale til at være Halvdelen af Arbejdslønnen. Dette bliver ‘/s af den hele Udgift. Derefter bliver altsaa for de nævnte 1500 Kr. tilbage som Arbejdsløn 1000 Kr. De Indtægter, der skal kontrolleres er da for Murere ... 1070 Kr. aarlig - Tømrere . . 1110 - — - Malere. ... 1000 -