Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Hvad her skal undersøges er altsaa for de Byggefag, hvor
det kan ske, deres naturlige aarlige Beskæftigelse. Den Indskrænk-
ning, som Saisonarbejdet gør i de fulde 300 aarlige Arbejsdage,
som et Aar regnes at have, er jo nemlig en ganske naturlig Om-
stændighed, kun afhængig af Aarstidernes Indflydelse, svingende
noget fra Aar til Aar eftersom Vejret er, mulig efterhaanden til
en vis Grad forandret ved nye Maader at indrette Arbejdet paa,
men uafhængig af de økonomiske Forholds Vekslen. Disse sidste
har vel ogsaa, som det er paavist, en vis Norm eller Turnus for
deres Svingninger, men denne er uafhængig af de forskellige Fags
Karakter og for de enkelte Aar uberegnelig. Saisonarbejdet er
derimod noget, som hvert Fag efter sin Art maa regne med,
enten det saa gaar op eller ned.
Der foreligger forskellige Kilder til Oplysning af de vigtigste
Byggefags Arbejdssaisoners Varighed. Den første, der skal be-
tragtes er „Arbejdslønnen i København og Omegn“ for Aarene
1898 og 1904, udgivet af Københavns Kommunalbestyrelse.
A. København og Nabokommuner.
Murere. 1898: Arbejdsdage 225—240; det første Tal er op-
givet fra Svendenes, det andet fra Mestrenes Side; Middeltallet er
232 Dage eller 77 pCt. af 300. Aarsîortjenesten er udregnet til
1210—1290 Kr. Middel bliver da 1250 Kr. 1904: Arbejdsløsheden
er af Fagforeningerne udregnet til 18 pCt., altsaa Arbejde i 82
pCt. af Dagene eller i 246 Dage. Aarsfortjenesten bliver da 1325
Kr. Antallet af Arbejdsdage i 1904 er altsaa højere end i 1898,
endskønt det i Almindelighed for alle Fag angives, at der i 1898
var ualmindelig ringe Arbejdsløshed, medens 1904 ikke var noget
gunstigt Aar, og dette gælder ogsaa Byggefagene.
Murerarbejdsmand. For disse er ikke angivet Arbejdsdage.
Antages de at være de samme som for Svendene, bliver Indtægten
1898 1020—1085 Kr. (Middel 1050) og for 1904 1125 Kr.
Det skal her bemærkes, fordi det har Interesse for, hvad der
tidligere er nævnt om Reparationsarbejdets Omfang, at dette for
begge Aar fra Mestrenes Side anslaas til 25 pCt. af det samlede
Murerarbejde, idet det hedder, at nyt Arbejde betales næsten ude-
lukkende i Akkord, medens Reparationsarbejde betales i Dagløn,
samt at Fordelingen mellem de to Lønningssatser kan antages at
stille sig omtrent efter Forholdet s/4 og Vi-