Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Gennemsnitsbeskæftigelsen var i Aaret 85 og Ikke-Beskæftigelsen
15 pCt. Aaret 1900 bragte meget stærkt Byggeri, langt det største
af alle Aarene, men selve Murerarbejdets Natur medfører, at
Murerne kun har Arbejde i 85 pCt. af 300 Dage eller 255 Dage.
Selv om alle har været i Arbejde i dette Aar, har dog 15 pCt. af
Svende og Arbejdsmænd gennemsnitlig været ledige hele Aaret
igennem, og i Oktober Kvartal endog 41 pCt.
I dette Aar 1900, hvor der paa Grund af det store Byggeri
ikke kan have været Arbejdsløshed, vilde der dog efter den al-
mindelige Beregningsmaade være en Arbejdsløshedsprocent af 15
i Murerfaget. Det er et sligt Forhold, der er omtalt ovenfor.
Man maa derfor skelne mellem to Slags Arbejdsløshed. Den ene,
som ikke har Betydning i denne Sammenhæng, er den virkelige
Arbejdsløshed, Mangel paa Arbejde, foranlediget ved daarlige
Konjunkturer. Den anden, som det her drejer sig om, er Hvilen
af Arbejdet, bevirket ved Arbejdets Art, der gør Muligheden af
dets Udførelse afhængig af Aarstiderne.
Naar Tallene for de andre Aar udregnes som for 1900, faaes
da følgende Tabel over Saisonarbejdets Indflydelse paa Murernes
Beskæftigelsesgrad i København.
Tabel 33.
Januar April Juli Oktbr. Hele Aaret
1900 Î 85 97 100 59 85
1901 71 97 100 89 89
1902 54 88 100 78 80
1903 78 87 100 67 83
1904 66 91 100 79 84
1905 57 73 92 100 81
1906 58 73 100 79 78
1907 70 94 100 66 82
1908 83 89 100 79 88
1909 47 77 100 79 76
Gennemsnit 68 88 100 79 83
Gennemsnittet er udregnet saaledes, at dets Tal for Juli
Kvartal, der bliver 99, er sat lig 100, og de andre Kvartalers
Gennemsnit er omregnet derefter. Denne Tabel viser en ikke ringe
Regelmæssighed, navnlig for hele Aaret, fra hvis Gennemsnit 83
de enkelte Aar ikke fjerner sig meget. Fuldstændig Regelmæssig-
hed kan ikke ventes, ikke saa meget fordi Vejrliget varierer fra
det ene Aar til det andet, men mest fordi Konjunkturernes Vekslen
stadig faar nogen Indflydelse, hvad bl. a. kan ses ved det fra 1905