Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
mod her fundne 32,0 og 57,0. Særlig interessant er det her at
genfinde ved Folketællingen den større Ledighed i Provinsbyerne,
der i det foregaaende er vist at skyldes Vintersaisonens mere ud-
prægede Indvirkning i dette Fag udenfor København. Ogsaa den
tidligere fundne lave pCt. for Tømrerne viser sig ved Folke-
tællingen, hvis Tal er 20,8 mod 22,0, altsaa omtrent ens. Der-
imod har Folketællingen for Malere kun 31 pCt. ledige (Hoved-
staden dog 37,8) mod 41 pCt.
Den gennemsnitlig kun halvt saa store Ledighed i Land-
distrikterne kan vist vanskelig forklares, hvis den ikke staar i
Forbindelse med deres meget store Antal Mestre, hvoraf de fleste
uden Arbejdere. Det er næppe usandsynligt at antage, at disse
først gaar ud af Arbejdet, og de findes jo ikke opførte mellem
de Arbejdsløse. I Stedet for Mestre kunde de vel snarere kaldes
— som det sker i den engelske Folketælling — Arbejdere for
egen Regning eller paa egen Haand (Working on own account);
de har ofte et Bierhverv og er vel i det hele indrettede paa og
udsatte for at ligge stille om Vinteren. En anden Grund kan
væie de mange Lærlinge paa Landet, de opføres jo heller ikke
som Arbejdsløse selv om deres Mester ikke har noget egentligt
at give dem at bestille. Jordarbejdere, der ikke har Mestre og
Lærlinge, figurerer ganske vist med en særlig lav Procent, men
der er forholdsvis faa af dem paa Landet, og det er Folk, der let
kan faa Arbejde om Vinteren ved Landbruget, i Skovene etc.
Med de ovennævnte Tal for Øje er der da meget, der tyder
paa, at den 1. Februar 1901 var der ikke nogen egentlig Arbejds-
løshed, kun den naturlige Hvile af Arbejdet paa Grund af Aars-
tiden. Dog er det korrektere at nøjes med at sige, at det er
Forhold, der kræver den bedst mulige Oplysning ved at skaffe
saa meget Materiale tilveje som muligt.
Paa Grund af de faa Aar, hvormed de forudgaaende Under-
søgelser har opereret, ligger deres Hovedbetydning i, at de har
givet Lejlighed til at berøre og i alle Tilfælde danne sig et Skøn
over Forhold af Interesse for Byggefagenes særlige Stilling i
Sammenligning med andre Fag, og i den Vej de viser til at skaffe
en grundigere Viden om Arbejdsløsheden.
I Mangel af bedre maa man imidlertid benytte det fundne til
at angive Byggefagenes aarlige Arbejdssaison for derved at lære
disses Aarsindtægt at kende, og det kan da maaske siges, at Mu-
rerne og Malerne arbejder normalt 80, Tømrerne 90 pCt. af Aarets