Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

138 Nedgang for de to sidstnævnte Fag, Tømrere og Snedkere, to Aarsager, nemlig i den første Del af Tidsrummet en Aarsag, der er fælles for alle Fag, i den sidste Del deraf en for dc to Fag speciel Aarsag, der allerede er omtalt, Formindskelse af Træfor- bruget og Maskinteknikens Indførelse. For at undersøge disse Forhold nærmere, er det nødvendigt at gaa bort fra det simple Udtryk for Byggevirksomheden, som Bygningsmassen er, denne kan kun bruges til et første Overblik, da den forudsætter, at der til enhver Tid bygges lige meget i Procent af Bygningsmassen. Dette er jo ikke Tilfældet, selv om det, som det her gælder om, er det normale Byggeri, fundet, som tidligere omtalt (Side 27 og 31) af 25 Aars Gennemsnit af dc aarlige procentvise Forøgelser. Der maa derfor dannes en ny Byggeenhed, nemlig en Enhed af Byggearbejde, eller rettere, da dette omfatter baade Nybygning og Reparation, og Reparations- procenten er forskellig for Fagene, flere Enheder. Der kan vælges samme Reparationsprocent for Murere, Tømrere og Snedkere, nemlig 1,5 pCt., for Malere er den 8 pCt. (Tabel 31). Det bør nævnes, ogsaa af Hensyn til andre senere Undersøgelser, at det ikke har mærkbar Indflydelse, om Reparationsprocenten vælges noget større eller mindre, selvfølgelig indenfor visse Grænser. Tillige vil det være nødvendigt at dele Materialet i Køben- havn, Købstæderne og Landdistrikterne foruden hele Landet. Ved alt dette kommer man ind paa mindre sikre Omraader end Folke- tællingernes Tal. Dog ogsaa disse sidste kan ret naturligt med- føre Usikkerhed ved saa lang en Række Aar. Dette er alt omtalt for 1901 i Sammenligning med tidligere Aar, eller for 1880 og 1890 m. H. t. Antallet af Tømrere og Snedkere.. Desuden gælder Haandværkertallene i flere Aar forskellige Omraader, hvilket, fra- set de nye Købstæder, skriver sig fra Frederiksberg. Denne By er indtil 1890 incl. regnet til Landdisrikterne, i 1901 til Køb- stæderne og i 1906 til København, dette har ikke meget at sige, undtagen paa et enkelt Punkt, der har vist sig ved Udregningen af nedenstaacnde Tabel, og angaar Antallet af Murere i 1901 i Købstæderne (altsaa disse og Frederiksberg). Industritællingen i 1897 tager Frederiksberg sammen med Købstæderne og faar der 7134 Murere. Ifølge Industritællingen 1906, Side 45, var der i 1897 i Købstæderne uden Frederiksberg ca. 6800 Murere og i 1906 kun 5809, paa Frederiksberg var der 1622, i 1897 altsaa kun ca. 300. Folketællingen 1901 har imidler- tid i Købstæderne incl. Frederiksberg kun 5311. Man faar da