Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

141 Denne Tabels Tal for hele Landet afviger undtagen i 1840 ikke meget fra de i Tabel 49 anførte, hvilket kommer af, at det normale Byggeri ikke forandrer sig stærkt. Men dog vil det ved nærmere Eftersyn findes, at man ved at gaa ud fra Arbejdet nær- mer sig de virkelige Forhold mere end ved at nøjes med Bygnings- massen, noget der særlig viser sig ved, at derved undgaas saa- danne Spring, som fandtes i Tabel 49 t. Eks. for Murere i 1890. Denne noget vidtløftige Fremstilling finder i det Hele sin Begrundelse i, at det har været nødvendigt at gaa fra Trin til Trin for derved at betrygge Rigtigheden af de fundne Resultater og danne Overgangen til disses nærmere Forklaring, der delvis forandrer deres Karakter. Den Nedgang i Antallet af Haandværkere pr. Enhed af Arbejde, der var 1840—1845, er let forklarlig, thi i Tiden omkring Î840 byggedes overalt meget lidt, Haandværkerne var kun lidt beskæf- tigede, der fandtes fra tidligere Tid et vist Antal af dem; dette var ikke aftaget, vel ikke blot i Haab om bedre Tider, men ogsaa fordi der den Gang ikke var meget at vælge mellem og Tradition førte mere end nu til at vælge Haandværkervejen. Omkring 1845 var der kommet Liv i Byggeriet og dermed mere Arbejde pr. Mand. 1845—1855 var der kun ringe Forandring, kun for Snedkere udenfor København en betydelig Nedgang, for Tømrere i Køb- stæderne derimod en Opgang, der dog mulig er tilfældig, for Malere paa Landet en Opgang, der derimod ikke er tilfældig, da den stadig fortsattes. Undtagen for disse sidste kommer efter 1855 atter betydelig Nedgang overalt til 1860, tildels 1870, indtil der saa naaedes en vis stationær Tilstand. Denne sidste var vel af forskellig Varighed, men dog udtrykt tilstrækkelig tydeligt til, at man kan sige, at en bestemt Udvikling havde fundet sin Af- slutning. Udviklingen bestod altsaa i Nedgang i Haandværkernes Antal i Forhold til Arbejdet, men i et saadant Omfang, at Aarsagen dertil er vanskelig at finde; der vil blive Anledning til at dvæle herved, naar Antallet i de tre Dele af Landet sammenlignes. At denne Udvikling i Tid faldt sammen med og tildels maa være be- virket ved Næringsloven, falder dog i Øjnene. Næringslovens Indflydelse var imidlertid dobbelt. Den frigjorde Næringerne mere end hidtil; den førte dem i større Omfang ud paa Landet, hvad særlig har Betydning for Købstæderne, og den maa antages at have gjort Arbejdet mere effektivt. Efter 1870 fortsattes altsaa