Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XI
Det første af disse tre Spørgsmaal har ringe disputabel Be-
tydning. De to andre derimod vilde det være meget naturligt at
rejse for den, der ikke havde læst min Bog, men kun hørt, at
den bygger paa Assurancesummernes Tilvækst som Udtryk for
Byggevirksomheden. At Fakultetet desuagtet har rejst dem, skyl-
des imidlertid en Grund, som jeg maa takke for, idet man mente
at kunne give mig Vejledning til at faa yderligere Materiale at
bygge paa, selv om dette kun blev spredt og til Brug ved Stik-
prøver. Men man burde dog ikke, som sket er, lægge en særlig
Vægt herpaa, thi dette var kun muligt paa et helt andet Grundlag,
løvrigt viste en Undersøgelse af de Kilder, jeg gjordes opmærk-
som paa, at der ikke var noget at finde her, foruden at det ligger
i selve de to Spørgsmaals Natur, at spredte Oplysninger vilde
blive vildledende og ikke vejledende. Kun paa et Omraade inde-
holder derfor Efterskriften noget af Interesse, nemlig Oplysningerne
om Nedrivning af gamle Huse i Kjøbenhavn, men dette angaar
specielle Forhold, som det netop ligger udenfor min Afhandlings
Plan (se bl. a. Fortalen Side IV) at komme ind paa, otnend jeg
er glad ved at kunne bringe disse Oplysninger paa den Maade,
det nu er sket, udenfor selve Teksten i Bogen.
løvrigt har Efterskriften kun Betydning ved at vise, at heller
ikke ved disse to Punkter kan der foretages Ændringer uden paa
en bestemt Betingelse, nemlig den at man ved at gaa helt til
Bunds i Afhandlingen kan paavise, at dens Udgangspunkter, dens
statistiske Materiale, fører til Resultater, der vise sig at være urig-
tige. Men dette er altsaa ikke sket. Desuden viser denne Efter-
skrift, hvorledes man, naar der skal „filosoferes“ over Pal eller
Mangel paa Tal, kommer ud i noget saa løst og tillige saa om-
stændeligt, at det vilde være haabløst at prøve paa at føre en
Læser derigennem. Thi som de to Spørgsmaal ere behandlede
kunde mange andre gøre samme Krav paa at blive det, men borarbej-
derne og den endelige Fremstilling ere dog to forskellige Ting.
Statistik vil næsten aldrig give alle de Oplysninger, man
kunde ønske. Man maa tage hvad der foreligger, prøve om det
kan bruges, om det er tilstrækkeligt eller ej, eller ogsaa maa man