Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

147 Den særlig stærke Nedgang af Indførslen efter 1907 er navnlig bevirket af Københavns yderst ringe Byggeri. Kalk. Mængden kendes for en Del Aar (Grosserersocietetets Handelsberetning), der er lang nok til at have Interesse, men dog ikke lang nok til at der vil være Grund til at dvæle derved her, hvor Formaalet er at følge Udviklingen gennem en lang Aarrække. Tallene for det aarlige Kalkforbrug findes paa Tabel XX11I. For tidligere Tid, da Konsumptionen eksisterede, findes i (Noter til Tabel XXIII) Mængderne af i København (i de andre Byer hvi- lede ikke Konsumptionsalgift paa disse Varer, ligesom dens Satser i det Hele var højere i København) brugte Mursten, Tagsten og Kalk i Aarene 1838—1851. Deraf synes at fremgaa, at i Forhold til Byggeriet var Kalkforbruget den Gang omtrent som i vor Tid, dog lidt større. For hele Landet har Bergsøe den Oplysning (Den danske Stats Statistik 2. Del Side 343), at der i 1838 brændtes i Kongeriget 95000 Tdr. Kalk, hvilket rigtignok synes at være en meget stor Mængde. Samme Aar var der efter hans Opgivelse Teglværker med en Produktion af 31 Mill. Mursten, men der ind- førtes en Del fra Hertugdømmerne. I de Aar, hvor man nu kender Murstensproduktionen, svarer 1000 Mursten omtrent til 1 Td. Kalk (incl. Reparationsarbejde), hvilket ogsaa er, hvad der regnes i Praksis^ saa det passer godt. Tidligere synes man at haye regnet med P/2 Td. pr. 1000 Sten, dette større Forbrug kommer tildels af de daværende Stens mindre Format. De 95000 Tdr. Kalk svarer derfor til 60 Mill. Sten, saa at Indførslen skulde være særdeles stor. Kalk suppleres i nyere Tid med Cement, om hvilket ogsaa findes Oplysning i Industriberetningen. Men om Cement gælder ligesom om Bygningsæmner som Jernbjælker, Skifer og Tagsten, hvis Indførselsmængder kendes fra Handelsstatistiken, navnlig i dens nye Form, at de ikke hver for sig er eneherskende eller blot dominerende paa deres Omraade af Bygningernes Konstruktion. Derfor skal de ikke behandles her, hvor det gælder at finde Ma- terialier, hvis Mængder kan sættes i Forbindelse med Byggevirk somheden. Af Materialier der kan bruges paa denne Maade, ei- der kun to, Trælast og Vinduesglas, disses aarlige Merindførsel siden ca. 1840 findes paa Tabel XXIII, og de skal nu nærmere omtales. __ .... Af Træ til Bygningsbrug frembringes her i Landet saa nat, man har endog for en Del Aar siden sagt kun 1 pCt. af Forbruget, at det kan lades ude af Betragtning, om end dets Mængde synes 10*